BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Næstved Kommune søger en alsidig jurist med gode samarbejds- og formidlingsevner til Center for Teknik og Miljø. Vi er 200 kollegaer i centret fordelt på 5 fagteams, virksomheden Park og Vej og Ressource City som er omdrejningspunktet for virksomhedernes grønne omstilling. Vores arbejdsfelt omfatter lokalplanlægning, miljø- og naturbeskyttelse, affald, vandløbsrestaurering, byggesagsbehandling, veje og trafik. Vi arbejder også med kommuneplanlægning, udvikling af natur, friluftsliv og byer i Næstved Kommune
Vi har et spændende og dynamisk fagligt miljø. I centret arbejder vi sammen på tværs, fordi vores sager typisk involverer flere fagområder både i og udenfor centret, og fordi vores sager oftest berører en bred vifte af borgere, virksomheder og andre myndigheder.
Stillingen dækker hele centret men er placeret i Sekretariatet, hvor sagsfremstillinger, økonomisk styring, juridisk rådgivning og vejledning samt administration m.m. varetages.
Om jobbet
Næstved er en stor kommune i rivende udvikling. I øjeblikket arbejder vi blandt andet med udvikling af inderhavnen i Næstved by. Vi har kystbeskyttelse, flere store naturgenopretningsprojekter og ikke mindst rigtig mange myndighedssager, hvor vi træffer afgørelser på de forskellige lovområder.
For at understøtte dette arbejde har vi brug for en jurist, der både kan fordybe sig i komplicerede problemstillinger, skrive sager og afgørelser samt skabe fokus på juridiske problemstillinger på tværs af hele centret. Vi brænder for vores fag og for at finde gode løsninger for borger og virksomheder i Næstved Kommune.
Du vil være den eneste med juridisk baggrund i Center for Teknik og Miljø, så vi kan tilbyde en bred vifte af lovområder og arbejdsopgaver. Du vil dog også indgå i tværfaglige samarbejder med andre jurister i organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Juridisk vejledning og sparring til centerledelsen og kollegaer
- Vejlede bredt i centret om GDPR, aktindsigt og andre forvaltningsretlige emner
- Vejledning til borgere – forståelse af gældende regler
- Udarbejdelse af varsel om påbud og påbud
- Udarbejdelse af politianmeldelser og kvalitetssikring af politianmeldelser samt forberedelse af retssager
- Håndhævelse af ulovlig anvendelse af sommerhuse i sommerhusområder og i landzonen
- Deltage i Statens ekspropriationskommissions ekspropriationer vedr. Næstved Kommune
- Kontrollere processkrifter og fagligheden i processkrifter hvis Næstved Kommune er blevet sagsøgt
Hvem er vi:
Center for Teknik og Miljø har adresse i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, med blot 10 minutters gang fra Næstved station og 3 minutters gang til Susåen og Herlufsholmskoven.
Næstved ligger centralt på Sjælland med gode tog- og vejforbindelser til de større byer. Bor du i Ringsted, Roskilde eller København tager det kun 11, 43 eller 47 minutter med toget til Næstved.
Vi har en løbeklub, arrangerer tælle-skridt-konkurrencer og andre sociale arrangementer. Der er kantine, frugtordning og varm kakao i kaffeautomaten. I vores center vil du opleve, at sundhed og socialt samvær prioriteres højt, fordi vi mener det er vigtigt for vores arbejdsglæde og trivsel.
Vores forventninger til dig:
Du er uddannet jurist og må gerne have erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for plan- og miljøret. Derudover er du god til at kommunikere i skrift og tale, og kan formidle din viden i et let tilgængeligt sprog for borgere, virksomheder, ledere og kollegaer. Du skal være i stand til at se de strategiske linjer i såvel større som mindre opgaver på det tekniske område herunder også kvalitetssikring af afgørelser. Du skal kunne fungere som en god sparringspartner i hverdagen med dine kollegaer og centrets samarbejdspartnere – både internt og eksternt.
Du er nysgerrig og åben, og arbejder med stort overskud og overblik med fokus på detaljen. Du er fleksibel, da det hænder at der kommer en hastesag som skal prioriteres frem for det planlagte.
Herudover lægger vi vægt på at du:
- Udviser ejerskab, initiativ, engagement og fleksibilitet i dit virke
- Arbejder systematisk, målrettet og løsningsorienteret
- Har politisk tæft og kan levere materiale af høj kvalitet til både vores politikere, borgere og erhvervsliv
Vi tilbyder:
- Udfordrende og udviklende arbejdsopgaver i en spændende kommune med store ambitioner
- Mulighed for eget handlerum og faglig sparring og udvikling i opgaveporteføljen
- Gode kollegaer som arbejder tæt sammen i en flad struktur med respekt for hinandens faglighed
- En spændende arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejdsdage
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Arbejdsstedet er Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DJØF.
Tiltrædelse den 1. december 2023.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Jens Fuglsang Bach på tlf. 2248 6317 eller Specialkonsulent Kasper Hjordt Pedersen på tlf. 2483 1710.
Ansøgningsfrist søndag den 1. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde 1. samtaler og eventuelt 2. samtaler i uge 41.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://naestved.career.emply.com/ad/erfaren-jurist-soges-til-naestved-kommunes-center-for-teknik-og-miljo/2p7k6e/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906342