Ny kollega søges indenfor Afløb og Anlæg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingen for Afløb og Anlæg i Næstved er inde i en spændende udvikling. Vi søger derfor en fagingeniør med stærke faglige kompetencer inden for afløbsteknik og MIKE.

Projektering og rådgivning inden for afløbsteknik er én af Artelias kerneydelser. Vores kompetencer er opbygget gennem rigtig mange år. Anvendelse af den nyeste teknik og i vores rådgivning prioriteres højt, og vi sætter en ære i at tænke innovativt og samtidig være med til at sætte klimatilpasning og bæredygtighed på dagsordenen.

Vi har travlt og gang i mange spændende projekter, derfor søger vi en ny kollega indenfor vores fagområde, som vil være med til at præge udviklingen fremadrettet. Du vil blive tilknyttet Artelia Sjællands kontor i Næstved i afdelingen Afløb & Anlæg. Vi er en dynamisk afdeling, der arbejder med projektering af afløbssystemer, spildevandsteknik, LAR, klimatilpasning, hydraulisk modellering, og mange andre spændende opgaver. Ud over et stort fagligt miljø med ca. 25 medarbejdere på afløbsområdet, huser kontoret ligeledes afdelingerne Geoteknik og Vej & Trafik.

Du bliver en del af en global koncern på over 8500 medarbejdere, hvoraf ca. 250 arbejder inden for infrastruktur i Danmark. Samarbejdet går ofte på tværs af både fag og regioner, og i nogle tilfælde lande. Ikke mindst når komplicerede problemstillinger skal løses. Du vil få kollegaer med vidt forskellige faglige kompetencer. Vi er samtidig stolte over vores gode kollegiale miljø, som er baseret på en uformel tone, imødekommenhed og godt humør.

Vi vægter fleksibilitet højt hos Artelia, og vi har fokus på at udvikle en arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Dertil er fleksibilitet og indflydelse på planlægning af eget arbejde en selvfølge, som hænger naturligt sammen med ejerskab og ansvar for, at eget arbejde udføres som aftalt.

Som nyansat i Artelia vil du få tilknyttet en mentor, der hjælper dig med at få en god introduktion til vores faglige discipliner, sociale arrangementer mv.

Hos os vil du få rig mulighed for at være nysgerrig og udnytte din faglige viden og udvikle dine evner inden for projektledelse. Du vil have en tæt dialog med kunderne og sideløbende skulle sparre med projektmedarbejderne for at sikre, at projekterne kommer godt i mål.

Hvis jobbet lyder interessant, så send os din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør med 5-8 års erfaring med projektering
  • Du har erfaring fra branchen og er vant til kundekontakt
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for afløbsområdet
  • Du har erfaring med processen fra skitse til entreprenørudbud
  • Du kan projektere i 3D - det er dog ikke et krav (Civil 3D/ORD).
  • Du har erfaring/kendskab med/til hydrauliske modeller (MIKE)
  • Du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld, engageret og har gode samarbejdsevner
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og i teams
  • Du har et godt humør, er positiv af væsen og har personligt overskud
  • Du har lyst til at indgå i en gruppe, i fortsat udvikling
  • Du skal have lyst og evne til at medvirke til fortsat videreudvikling af vores faglige kompetencer herunder i form af fagligt samarbejde med de øvrige kontorer i Artelia.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering af afløbssystemer og klimatilpasningsopgaver
  • Byggeledelse og fagtilsyn
  • Økonomistyring
  • Ressourcestyring
  • Kontakt med samarbejdspartnere og kunder.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953037

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet