Økonomikonsulent til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du bliver vores nye økonomikonsulent, får du en unik mulighed for at praktisere økonomistyring i en organisation, hvor du er tæt på virkeligheden på ét af Region Sjællands fire akutsygehuse.

Du vil træde ind i en rolle, hvor du skal fungere som økonomikonsulent for en række afdelinger og sygehusledelsen. Da vi søger flere nye kolleger, har du mulighed for at blive en del af et team i udvikling, hvor du har indflydelse på den måde vi samarbejder omkring økonomistyring. Så har du ambitioner om at sætte dit præg på dit og vores arbejde med økonomistyring, så fat gerne pennen.

Hvorfor søge hos os?
Du vil træde ind i en Økonomi- og Planlægningsafdeling bestående af 14 personer, som udfører opgaver indenfor data, planlægning, klinisk registrering og økonomi. Her vil du blive forankret i det team, der beskæftiger sig med økonomi. Afdelingen er præget af en travl hverdag med mange deadlines og sideløbende processer, men der er altid plads til, at den høje faglighed suppleres af et kollegialt sammenhold præget af humor og godt humør. Du møder en leder, som er inddragende og lyttende. Vi tilbyder mulighed for fleksibilitet i planlægning af arbejdstid og hjemmearbejde.

Krav til ansøgere
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og har erfaring fra arbejdet som økonomikonsulent. Arbejdet kræver, at du som person er vedholdende, kompetent, løsningsorienteret og initiativrig.

I jobbet vil du skulle anvende en række IT-værktøjer, og det forventes derfor, at du har flair og interesse for IT.

Dit arbejde foregår ikke kun bag et skrivebord, du skal også opbygge en tillids- og dialogbaseret samarbejdsrelation til vores afdelingsledelser og sygehusledelse. Du skal kunne omsætte økonomi til forståelig kommunikation både mundtligt og skriftligt.

Yderligere oplysninger
Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte hurtigst muligt og gerne senest 1. marts 2024.
Vi tilbyder ansættelse jf. gældende overenskomst med relevant faglige organisation, og den erfaring du bringer med.

For en uddybning og afklaring af eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Økonomi- og Planlægningschef Thomas Harfot. Mobil 2173 7334. Mail thar@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger er velkomne løbende og senest søndag den 7. januar 2024.
Du bedes uploade din motiverede ansøgning, cv og relevante eksamensbeviser på nedenstående link.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes løbende dog senest den 19. januar 2024.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet