Opsøgende jobkonsulent til Center for Unge og Uddannelse i Næstved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Opsøgende jobkonsulent med skarpt øje for jobmatch søges 

Vi søger dig, der har lyst til et job med høj grad af kontakt til andre mennesker, en del køreture ud til virksomhederne i området samt supplerende administrative opgaver. Vores nye jobkonsulent bliver en del af den aktive beskæftigelsesindsats i Center for Unge og Uddannelse, som er et helt nyt center fra 1. august 2024.

Vi vejleder og opkvalificerer unge ledige tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Dette gøres gennem forskellige typer aktiviteter bl.a. coachende individuelle samtaler, gruppevejledning, virksomhedspraktik, elevaftaler, løntilskud mm.

Du skal være vild med at arbejde på tværs af mange faggrupper samtidig med, at du står stærkt på din faglighed. Det vil være samarbejde med både andre centre – ikke mindst Center for Arbejdsmarked (CAM) og på tværs i eget center. Typisk vil du have løbende dialog med sagsbehandlere og Virksomhedsservice i CAM, indsatsmedarbejdere, egu-konsulent og uddannelsesvejledere.

Du trives med både afveksling, rutiner og struktur 
Du arbejder med et antal borgere ad gangen, hvor målet er at finde deres fremtidige arbejdsplads eller uddannelsesretning. Indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes kompetencer og ressourcer, hvor empowerment er nøgleordet i processen.

En uge består typisk af følgende opgaver:

  • Matchmøder med den unge
  • Opstarts- og opfølgningsmøder på virksomhederne med den unge
  • Journalisering samt oprettelse af aftaler mellem den unge og virksomhederne
  • Coachende individuelle samtaler med den unge
  • Sparring i teamet med sagsbehandlere og vejledere
  • Gruppevejledning og jobmatch med flere borgere ad gangen
  • Beskrivelse af borgerens faglige, sociale og personlige kompetencer

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra tilsvarende stilling med opsøgende udekørende virksomhedssamarbejde og har et skarpt blik for både virksomhedens og den unges behov. Vi stiler efter det mest hensigtsmæssige og relevante match mellem den unge og virksomhederne. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer du har.

For at fungere og trives i denne stilling tænker vi, at det er vigtigt, at du:

  • Har evnerne og lysten til at fremhæve andres ressourcer og kompetencer
  • Er god til at formulere dig på skrift
  • Er særligt god til at holde en fast struktur
  • Er god til at etablere netværk og trives med at være opsøgende
  • Har lyst til en alsidig hverdag, hvor eks. undervisning i visse perioder kan varetages

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med kompetencematch enten fra Jobcenter eller privat aktør, alternativt fra en HR-funktion eller et vikarbureau. Det kan også være, at du via anden erfaring har øje for det rette match mellem virksomheden og deres kommende nye medarbejder.

Grundig oplæring
Uanset hvem du er, vil du få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Vi kalder det oplæring 3 i 1, hvilket betyder, at din oplæring varetages af en nær kollega, en specialist med stor erfaring indenfor det virksomhedsrettede arbejde samt en tydelig forventningsafstemning med din leder ift. din oplæringsplan.

Hvis du vil vide mere
Spørgsmål kan rettes til teamleder Rebecca Dalhoff på tlf. 2142 2417.

Løn og ansættelsesvilkår
Følger overenskomst indgået ml. KL og HK/Kommunal. 

Stillingen er på fuld tid og en fastansættelse.

Tiltrædelse ønskes: snarest muligt eller senest den 1.  januar 2025

Kørekort er påkrævet.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er fredag den 11.oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 24. oktober 2024.

Bliver du indkaldt til samtale, får du tilsendt en case forinden, der vil være en del af ansættelsessamtalen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven, 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108645

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet