BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lille Næstved Skole afdeling Digtervej søger dig, som har gode relationskompetencer og er en engageret dansklærer, der brænder for og ønsker at undervise i indskolingen. Der vil også være behov for undervisning i andre fag i indskolingen.
Det er vigtigt for os, at du gerne vil være på netop vores skole og bidrage med dine kompetencer.
Lille Næstved Skole er en stor afdelingsopdelt skole på 3 matrikler med ca. 1.100 elever. Afdelingen på Digtervej er placeret i smukke og åbne omgivelser med god plads, såvel ude som inde. Afdelingen har på 1.-9. klassetrin 2 spor. På 0. -3. årgang er der fra kommende skoleår 3 spor.
Kom gerne og besøg os, så vi kan vise dig vores flotte skole og du kan fornemme den gode stemning.
Vi tilbyder
- Et orlovsvikariat i skoleåret 24/25 på fuld tid
- et godt arbejdsmiljø
- forpligtende og spændende teamsamarbejde
- flexordning ift. arbejdstidsaftale
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer
- arbejder med et anerkendende børnesyn
- vægter høj faglighed og trivsel
- ønsker at være en god klasserumsleder, som arbejder for at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø
- arbejder positivt for at have et velfungerende og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde
- kan arbejde selvstændigt med planlægning, målsætning og evaluering men er indstillet og åben for at samarbejde og tage ansvar i teamet
- er flittig, mødestabil og engageret
Ved ansættelse på Lille Næstved Skole afdeling Digtervej får du mange dygtige og hjælpsomme kolleger, en synlig ledelse og gode muligheder for at være med til at udvikle skolen. Du vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde med fælles kompetenceudvikling.
Lille Næstved Skole vil gerne kendes for at være en skole for alle – med fokus på høj faglighed og udvikling af sociale kompetencer.
Du kan se job- og personprofilen her.
Hvis der til stillingen kræves, at du er uddannet, skal relevant uddannelsesbevis vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til gældende overenskomst mellem KL og
Danmarks Lærerforening.
Arbejdstid pr. uge 37 timer
Tiltrædelse 1. august 2024
Vil du vide mere opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Giite Malin Holm eller afdelingsleder Pia Aagaard Lauridsen på skolens nr. 55 88 80 90
Ansøgningsfrist: 16. maj. 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Karrebækvej, 70, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037051