BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Overlæge til Klinisk Onkologisk Afdeling, Næstved matriklen, Sjællands Universitetshospital.
Vil du være med til udvikle det nye universitetshospital i Region Sjælland?
Vi søger en overlæge med teamleder funktion og ansvar for den uroonkologiske strålebehandling i Næstved med tiltrædelse 1.august 2024 eller efter aftale.
Afhængig af dine kvalifikationer og præferencer er der muligheder for tilpasning af stillingens konkrete indhold, både inden for medicinsk onkologi, strålebehandling og forskning. Kontakt os gerne inden ansøgning for at høre nærmere om mulighederne
Det uro onkologiske team er bestående med 5 speciallæger og en speciallæge konsulent. Uroteam er efter et generationsskifte et ret ny etableret team med plads til innovation. Vi har forskellige kompetencer men et fælles værdi sæt og et godt kollegialt samarbejde.
Vi arbejder generelt med en høj grad af tværfaglighed i patientforløbene, og har et godt og konstruktivt samarbejde med vores urologiske kollegaer som vi kontinuerligt udbygger og konsoliderer.
Behandlingen af prostata og blære cancer er centraliseret i Næstved hvor også stråleterapien og en velfungerende klinisk forsknings enhed er placeret. Den medicinske behandling af prostatacancer varetages hovedsageligt i onkologisk regi. Det betyder vi følger vores patienter fra de er henvist til de ikke har behov for os længere. De lange og samlede patient forløb giver mulighed for at arbejde dedikeret omkring den patient ansvarlige læge. Det giver nære patient forløb med høj patient tilfredshed.
I 2027 flytter onkologien fra både Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge. I takt med at bygningerne i Køge står færdige fra 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter også være samlet her. Vores forskningsudvikling er allerede godt på vej. Antallet af publikationer udgået fra afdelingen er steget betydeligt de sidste 3 år, og hvert år starter nye ph.d. forløb. Forskning & udvikling er på kort tid blevet en synlig og aktiv del af hverdagen på afdelingen.
Parallelt er afdelingen i fuld gang med udvikling og implementering af personlig medicin, personcentreret behandling. Vi arbejder aktivt med patienters sårbarhed og modvirker social ulighed.
Uroteam er tovholder for udvikling og kvalitets sikring af forskellige patient nære tiltag herunder etableringen af virtuelle konsultationer.
Matriklen i Næstved er vokset betydeligt og har ændret karakter fra at være en primær speciallæge institution til nu at være en mere integreret afdeling med flere yngre læger. Det betyder vi har fokus på at etablere et stærkt uddannelses miljø og bære dette ind i en større sammenhæng når vores to matrikler samles i Køge
Vi har mange muligheder for fleksibilitet i arbejdstiden, herunder har vi en del medarbejdere på 4 dages arbejdsuge.
Vi kan tage hensyn til dine interesser og kompetencer, så du kan sætte dit præg på afdelingen.
Om onkologisk afdeling SUH
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde som administrativt er lagt under Sjællands Universitetshospital. Den medicinske behandling af brystkræft, hoved-halskræft, prostatakræft og blærekræft er samlet i Næstved, mens behandlingen af tyk- og endetarmskræft og kræft i livmoder og æggestok ligger i Roskilde. Medicinsk behandling af lungekræft er netop samlet i et team men behandlingen er fortsat på begge matrikler
Ud over medicinsk onkologi har afdelingen i Næstved integreret stråleterapi, palliativt team og både onkologiske og palliative senge.
Klinisk Onkologi og Palliativ Enhed betjener 840.000 borgere med 130.000 ambulante besøg, 11.000 sengedage årligt. Vi er ca. 420 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, heraf huser vores afdeling i Næstved over 200 medarbejdere fordelt på 4 diagnoseteams og en stråleterapi med 5 acceleratorer i nybyggede faciliteter. Lige nu har vi udskiftet 2 acceleratorer til Varian Ethos. Afdelingen har desuden 2 psykologer, en diætist, og en social rådgiver tilknyttet. Vi har tværfaglig supervisions-gruppe og der er mulighed for individuel sparring.
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi.
Først og fremmest søger vi en person, der med sine faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer. En person som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde, der også kan omfatte forskning, administrativt arbejde og udviklings- og innovationsarbejde.
Om dig
Du er fagligt ambitiøs, og vægter arbejdsmiljø højt.
Du har kompetencer indenfor strålebehandling
Du har lyst til at være en del af arbejdet og være med til at videre udvikle et aktivt og dynamisk læringsmiljø for yngre læger.
Du er interesseret i udfordringer, og kan lide at have mulighed for at sætte dit eget præg på en afdeling.
Du er interesseret i hele kræftpatienten, og opmærksom på at forskellige patienter har forskellige behov.
Du kan lide at arbejde tværfagligt og er god til samarbejde.
Du har masser af energi og møder folk i øjenhøjde.
Du har lyst og mod til at sætte retning og tempo på såvel små som store dagsordner.
Vagt og arbejdstid
Speciallægers vagt er ’vagt udenfor tjenestested’ forudgået af dagsfunktion 8 – 18 (weekend 9 – 15) som bagvagt i Roskilde. Bagvagten dækker 26 onkologiske senge i Roskilde og 10 onkologiske senge i Næstved i samarbejde med forvagter i fremmøde på begge matrikler.
Almindelig dagsarbejde ligger 8 – 15:24. Vi har daglige eftermiddags/aften ambulatorier, typisk 15:30 – 18.00, og der er dermed mulighed for at veksle mellem lange arbejdsdage og afspadsering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsesstart august 2024 eller efter konkret aftale.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Cheflæge Mads Nordahl Svendsen på tlf. 41411801 eller ledende overlæge Anne Juel Christensen (40977625/56513842 (anjc@regionsjaelland.dk)) for en fortrolig samtale om mulighederne
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundheds fremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer.
Ansøgningsfrist er 21.marts 2024 Stillingen skal ansøges via HR-skyen.
Ansættelsessamtaler planlagt til uge 15
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye overlæge, og vi har fokus på, at du bliver godt introduceret og føler dig godt tilpas hos os.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008036