BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Marjatta søger en pædagog og en pædagogisk assistent til Odiliegård
Odiliegård er en del af voksencenter Sofiegården, som er ét af Marjattas fire voksencentre og er beliggende i naturskønne omgivelser i den lille landsby Næstelsø ved Næstved.
Odiliegård er et §108 botilbud med plads til 9 beboere i alderen fra 23 – 60 år, som er udviklingshæmmede og har mange individuelle behov i hverdagen. I vil indgå på lige fod med de 9 faste kollegaer, der sammen dækker et skema med skiftende arbejdstider til hverdag inkl. sovende nattevagter, i weekend og i ferier.
På Marjatta arbejder vi helse- og socialpædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebillede og Marjattas værdig-, mål- og handlegrundlag. Vi søger nye kolleger som, med oprigtig interesse og varme, har lyst til at yde omsorg og støtte i dagligdagen for vores beboere.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med mange interessante og afvekslende opgaver
- En rytmisk struktureret og hverdag, fyldt med humor, omsorg og praktiske gøremål
- Glade forventningsfulde beboere der bringer smilet frem
- Kreative og årstidsbestemte oplevelser med beboerne
- Samarbejde med dygtige kolleger
Arbejdet indebærer:
- Understøttelse af en struktureret hverdag
- Udvidet personlig hygiejne
- Medicinhåndtering efter deltagelse i medicinkursus
- Mange udfordringer og gode muligheder for selvudvikling
Personlige kompetencer:
- Det er en fordel hvis du har erfaring med målgruppen, men dette er ikke et krav
- Du har humor, godt overblik og er omstillingsparat
- Du er omsorgsfuld, empatisk og tryghedsskabende
- Det er naturligt for dig at tage del i de praktiske opgaver og være med til at løfte i flok
- Du er parat til at arbejde med dig selv, og indstillet på at arbejde ud fra Marjattas værdigrundlag og Rudolf Steiners pædagogiske metoder
- Kørekort foretrækkes
Hvis du vil vide mere: Kontakt Gruppeleder Bettina Profit for nærmere information på mail bkpr@marjatta.dk eller på telefon 2024 1265 (har ferie i uge 32+33). Odiliegård kan kontaktes på telefon 5554 0141.
Ansøgningsfrist: søndag den 1. september 2024. Skriftlig ansøgning og CV sendes via vores hjemmeside ”Ledige stillinger”. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regionale overenskomst, samt de lokale forhåndsaftaler. Der er to ledige stillinger på mellem 32-37 timer. Stillingerne er ledige fra den 1. oktober.
Der skal gøres opmærksom på at der indhentes relevant straffeattest i forbindelse med ansættelse. Du kan læse mere om Marjatta på: www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Marjatta, Strandvejen, 4733 Tappernøje
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091265