BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med børn inden for autismespektret og vil du være den stabile støtte, som en 7-årig dreng har brug for? Så læs mere her:
Om opgaven:
Drengen bor sammen med sin mor og 1 yngre søskende i Næstved. Vi søger en pædagog, som vil aflaste mor og være en stabil og tryg relation i drengens liv.
Drengen er diagnosticeret med Aspergers syndrom. Han er sansefølsom og overstimuleres let. Han har behov for dig, der skaber tydelighed, struktur og forudsigelighed i den tid, I er sammen.
Drengen er meget kreativ og godt begavet. Han er særligt optaget af planter og rummet samt anatomi.
Du vil indledningsvis blot skulle være i hjemmet uden at aktivere drengen, da han har behov for en blid indkøringsperiode. Drengen vil imens sidde med sin iPad og selv henvende sig til dig, hvis han har behov for din støtte.
Det er en forudsætning for at kunne varetage opgaven, at du er uddannet pædagog og har erfaring med børn inden for autismespektret. Samt at du kan indgå tålmodigt i, at drengen har brug for tid til at indgå i den nye relation med dig.
Arbejdstid:
9 timer ugentligt. 3 hverdage af 3 timer pr. gang i tidsrummet 13.00 – 16.00 eller 14.00 - 17.00
Lige uger: Mandag, onsdag og torsdag
Ulige uger: Mandag, onsdag og fredag
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-9 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993205