Pædagog søges til køkken i beskyttet beskæftigelse hos CSI

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CSI – Center for Sociale indsatser søger pædagog til køkken i beskyttet beskæftigelse (§103) 

Din primære opgave er at støtte og vejlede vores borgere der er i beskyttet beskæftigelse (§103) og elever der er i STU Erhverv. Din arbejdsplads vil være fordelt på to matrikler der ligger ved siden af hinanden, men du skal være indstillet på at samarbejde på tværs af centrets øvrige matrikler. 

CSI udbyder beskyttet beskæftigelse under SEL §103 hvori vi også har en lille STU.
Køkkenet består pt. af to personaler samt 16-20 borgere og elever, hvor der hver dag arbejdes med at motivere og støtte borgerne og elever i deres beskæftigelse. Der er tryk på, og vi søger derfor en kollega. 

I produktionen skal du både være en del af det kolde og det varme køkken, samt være med i forberedelserne med bagværk, syltning mv. - vi forsøger at lave så meget fra bunden som muligt. Køkkenet laver morgenmad til ca. 15-20 borgere hver dag og der produceres mellem 30 og 80 kuverter til frokost. Både morgenmad og frokost sælges fra vores kantine til de øvrige borgere og kolleger på matriklen. 
Du skal være bevidst om vigtigheden af hygiejne i køkkenet – både før, under og efter produktionen. Du skal gå forrest ift. rengøringsopgaver, datomærkninger og oprydning, da borgerne spejler sig i dit engagement. 

Uanset hvilke borgere og elever du har med at gøre, så du skal kunne tilrettelægge og skabe arbejdsopgaver der er meningsfulde for borgere og elever i hverdagen. Det er derfor vigtigt at du selvstændigt kan se muligheder og er i stand til at igangsætte aktiviteter. 

Vores elever og borgere har forskellige kognitive og/eller fysiske udfordringer, og lærer og agerer forskelligt. 
Vi har borgeren i centrum! Og du skal møde elever og borgere i deres virkelighed og arbejde ud fra deres interesser og forudsætninger. Du skal derfor være fagligt velfunderet, være tydelig og kunne bevare overblikket i tilspidsede situationer. 

Du vil indgå i en medarbejdergruppe med brede fagligheder, der supplerer hinanden og differentierer opgaverne, så de bliver meningsfulde for den enkelte elev og borger. 

I CSI arbejder vi løbende med fællesordene engagement, nysgerrighed, faglighed og trivsel, og har fokus på udvikling og handlemuligheder, så borgeren/eleven støttes bedst muligt. 

Vi tilbyder

  • et spændende job med mulighed for at møde en mangfoldighed af pædagogiske og gastronomiske udfordringer og udviklingsmuligheder 
  • en høj grad af medansvar
  • fleksibilitet i opgaveløsningen hvor du har selv mulighed for at bidrage til tilrettelæggelsen af opgaverne 
  • faste kollegaer som du har et tæt samarbejde med
  • at du bliver en del af et team med erfarne kollegaer med forskellig faglig baggrund og forudsætninger for sparring
  • supervision
  • ugentlig faglig sparring
  • undervisning i fagsystemer

Vi forventer, at du

  • har relevant faglig uddannelse
  • det er en fordel hvis du har kendskab til både STU og §103, da du skal navigere i et samarbejde omkring dette med dine kolleger
  • stærk i relationsarbejde
  • er loyal, positiv og imødekommende 
  • tør at gå forrest og lære fra dig
  • er pligtopfyldende og ansvarsbevidst
  • arbejder anerkendende, pædagogisk og struktureret
  • besidder humoristisk sans 
  • er nærværende, empatisk og etisk funderet
  • er rummelig og tydelig i rammesætning 
  • er nysgerrig og refleksiv ift. egen og andres praksis
  • er skarp til dokumentation – gerne erfaring med UnoIT og Nexus

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Ansøgningsfrist torsdag den 22. august 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL, FOA og SL. 

Tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller snarest derefter. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Rasmussen på telefon 2652 4705.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090043

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet