BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Egernbo er en lille kommunal Rudolf Steiner børnehave, der ligger i naturskønne omgivelser på Åsen i Næstved. Huset er kendetegnet ved sit nærvær og omsorg for vores børn, forældre og hinanden. Personalegruppen består af 3 pædagoger, hvoraf den ene kunne være dig, en pædagogmedhjælper samt en daglig leder.
Vi søger i Egernbo en pædagog, meget gerne Rudolf Steiner uddannet, men det er ikke et krav. Vi skal som dine kolleger nok støtte og hjælpe dig ind i opgaven.
Det vigtigste er at du brænder for børn i alderen 3-6 år, forældresamarbejdet og ikke mindst faget. Du skal være glad for udeliv samt være åben og villig til at lære de sange, eventyr og traditioner som lever i Egernbo.
Vi sætter pris på en kollega der er imødekommende og anerkendende i relationen til andre mennesker samt at du kan være medskaber af tydelige, trygge og nærværende rammer for vores børn. Vi er et lille hus, derfor skal du være mødestabil og indstillet på at være fleksibel i forhold til mødetider samt have lysten til at blive en aktiv del af en lille velfungerende personalegruppe, der er meget afhængige af hinanden og som elsker humor.
Vi tilbyder i Egernbo en arbejdsplads, der brænder for ”vores” børn, familier og pædagogikken. Vi er voksne med forskellige interesser indenfor det pædagogiske felt, der tilsammen gør os til et stærkt team.
Et højt fagligt niveau, hvor vi kæder det kommunale pædagogiske grundlag sammen med Rudolf Steiner pædagogikken. Vi har fokus på at være efterligningsværdige voksne.
Et hyggeligt hus der bygger sine rammer op omkring tilgangen til naturlige materialer og inspirerende børnemiljøer. Vi elsker at tage på ture og lave pædagogiske aktiviteter udenfor og har en fantastisk have, der breder sig op ad Åsen.
En arbejdsplads hvor vi er gode til at organiserer os og holde fast i en rytme over ugen og året, der byder på en masse Rudolf Steiner traditioner såsom sangleg, eventyr, årstidsfester og udeliv. Som en del af område syds dagtilbud i Næstved Kommune arbejder vi med læreplaner, TOPI og sprogvurderinger, brobygning, tværfagligt samarbejde samt det gode forældresamarbejde.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse den 1. januar 2024.
Arbejdstid pr. uge 34 timer.
Vil du vide mere
For yderligere information samt rundvisning kontakt venligst Daglig leder Mette Westergaard på telefon 2177 5948.
Ansøgningsfrist søndag den 29. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47-48.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Ved Åsen 71, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919782