BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et dedikeret og engageret team, der arbejder med borgere med Prader-Willi Syndrom? Så er du måske vores nye pædagog.
Præsentation af botilbuddet
Orions Bælte er et døgntilbud i Socialpædagogisk Center Næstved. Det er et botilbud målrettet borgere med Prader-Willi Syndrom. PWS er en spiseforstyrrelse forårsaget af en kromosomfejl og medfører adfærds - og kognitive begrænsninger. Borgernes funktionsnedsættelser viser sig ofte som begrænsninger i - at kunne konsekvensberegne, skelne fantasi fra virkelighed og håndtere sine følelser.
Vi søger en nyuddannet eller erfaren pædagog, der vil være med til at skabe gode og meningsfulde liv for borgere med Prader-Willi Syndrom. Du vil blive ansat hos os i Orions Bælte, et botilbud tilrettelagt til borgere med denne sjældne diagnose. Som en del af vores pædagogiske team vil du have ansvaret for at skabe en forudsigelig og struktureret hverdag for borgerne, hvor fokus er på borgerens egen livsmestring, ADL og motion. Du vil sammen med dine tre kollegaer have det pædagogiske ansvar for en gruppe på fire borgere.
Vores tilgang til arbejdet med borgerne er kognitiv, resursefokuseret og anerkendende. Hver borger skal have mulighed for at udtrykke deres ønsker og behov for deres liv, samtidig med at vi sikrer, at de har den rette struktur og støtte til at mestre deres liv bedst muligt.
Vi er dedikerede til at give en grundig introduktion til specialet PWS (Prader-Willi syndrom), så du kan få en dybdegående forståelse for Sygdommen og de udfordringer, der er forbundet med den. Vi vil også give dig en grundig efteruddannelse i metoden KRAP.
KRAP er en kognitiv, ressource-fokuseret og anerkendende pædagogik, der fokuserer på at udvikle den enkeltes evner og styrker. Ved at anvende KRAP-metoden vil du lære, hvordan du kan støtte og motivere personer med PWS til at bruge deres resurser optimalt.
Vi tilbyder også kurser i Low Arousal, som er en pædagogiske tilgang til at reducere konflikter og undgå eskalation af adfærd hos personer med PWS. Ved at lære og anvende Low Arousal-metoden vil du være i stand til at skabe et mere roligt og behageligt miljø for både dig selv og personerne med PWS.
Vi vil give dig de nødvendige redskaber og viden til at lykkes i dit arbejde med PWS, og vi vil støtte dig i din fortsatte faglige udvikling.
Som en del af vores tilbud vil du også have mulighed for at deltage i årlige netværksmøder med andre PWS-tilbud i Danmark. Dette giver dig mulighed for at udveksle erfaringer, dele viden og få ny inspiration til dit arbejde.
Vi er stolte af vores høje faglighed og professionelle tilgang til specialet PWS. Vi mener, at det er vigtigt at have et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig udvikling og fællesskab. Vi tror på, at en stærk faglig baggrund og et godt samarbejde er nøglen til at levere den bedste omsorg og støtte til personer med PWS.
Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske fagområde og har erfaring eller kendskab til anerkendende tilgang og neuro pædagogik. Du skal bidrage til vores faglige udvikling og et godt arbejdsmiljø og være selvstændig, ansvarsbevidst, fleksibel og nysgerrig. Vi forventer også, at du er ambitiøs i forhold til din egen udvikling og kan rumme udviklingsprocesser, selvom de kan tage lang tid eller ikke give det ønskede resultat. Du skal være respektfuld, nærværende og anerkendende i dit samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer.
Hos os vil du få indflydelse på egen vagtplanlægning og blive en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagogiske og sundhedsfaglige profiler samt ernærings-/køkkenassistenter og faste nattevagter. Vi er en arbejdsplads med høj faglighed og et godt grin.
Socialpædagogisk Center Næstveds fælles værdigrundlag er:
Vi finder vejen sammen
Et attraktivt sted at bo og leve
Fokus på livet
Mestre livets vilkår
Vil du læse mere om SCN kan du gå ind på
http://www.xn--socialpdagogiskcenter-l3b.dk/
http://www.xn--socialpdagogiskcenter-l3b.dk/index.php/2014-04-12-07-30-16/orionsbaelte
Vil du læse mere om Prader-Willi kan du gå ind på
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL.
Tiltrædelse: Den 1. januar 2024 eller efter aftale
Arbejdstid pr. uge: 30- 37 timer pr. uge. i dag- og aftenvagter, hver 2. weekend og helligdage. Indflydelse på vagt tilrettelæggelsen
Vil du vide mere: Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Laranis tlf. 5162 6756
Ansøgningsfrist: Den 18. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes: Mandag den 27. november 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Ved Åsen 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929198