BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har vokseværk – så er du en passioneret, faglig dygtig og ansvarlig uddannet pædagog, så venter skønne børn og gode kollegaer på dig i Tulipanhuset.
Brænder du for specialområdet og arbejdet med anbragte børn med særlige behov?
Ønsker du dig en arbejdsplads, hvor der er brug for dine faglige kompetencer, og hvor børnene mødes i øjenhøjde med respekt for det enkelte barns behov, og er du god til at tænke højt og være til stede i nuet…… så kan du blive vores nye kollega.”
Lige nu har vi tilgang af børn i Tulipanhuset, og har derfor brug for flere engagerede og dygtige pædagoger som kollegaer og som omsorgspersoner for nogle skønne børn.
Om jobbet
Tulipanhuset er et døgntilbud til børn og unge i alderen 0-17 år med fysiske, psykiske og kognitive handicaps – herunder autismespektrumsforstyrrelser.
Tulipanhuset er opdelt i to teams men personalet arbejder tæt sammen i de to teams med afsæt i en fælles faglig tilgang til arbejdet med børnene.
Vi arbejder ud fra en værdibaseret og anerkendende tilgang med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og rolige rammer for børnene med fokus på dannelse af relationer.
I Tulipanhuset er vi professionelt passionerede. Vi brænder for det vi gør, og vi er gode til det.
Vores mission er at give børnene mulighed for at leve livet på deres præmisser understøttet af en masse dygtige voksne, som vil dem og kan rumme deres forskelligheder og behov.
Tulipanhuset har passion for at gøre det, vi tror på. Det er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør - med faglighed og med omsorg. Vi brænder for at gør en forskel i det enkelte barns liv.
Vi håber at du
- er god til at danne relationer.
- er faglig kompetent og en aktiv aktør i et forpligtende tværfagligt samarbejde.
- er reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
- er rummelig, passioneret i forhold til opgaven og god til at bidrage til fællesskabet.
- har IT kundskaber og erfaring med skriftlig dokumentationspraksis.
- ser forældre, myndighedspersoner og skole som vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med børnene.
- trives med at have mange bolde i luften.
Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde
Som ny kollega bliver du en del af et tværfagligt team af socialpædagoger, pædagogiske assistenter, SSA’er og omsorgsmedhjælpere. Forventningen til dig er, at du med din faglige viden, erfaring og nysgerrighed bidrager til at sikre kvalitet i løsningen af kerneopgaven, med respekt for metoder, vidensdeling og teamsamarbejde. At du kan kombinere teori med praksis.
Vi tilbyder en arbejdsplads
- hvor samarbejde, arbejdsglæde og værdsættende kommunikation er grundlæggende værdier.
- med høj faglighed, medindflydelse og anerkendende/ værdibaseret tilgang til arbejdet.
- med spændende og faglige udfordringer i samspil med en skøn og mangfoldig børnegruppe.
- hvor man som personalegruppe har fast supervision med ekstern psykolog.
- som er energisk, humørfyldt og med fagligt funderede kollegaer.
- hvor der er fokus på arbejdsmiljøet og samarbejdsrelationer, og hvor hjælpen kun er en håndsrækning væk.
- hvor kendetegnet i samarbejdet er ordentlighed, tillid og respekt.
Hvem er vi?
Tulipanhuset er én ud af 4 afdelinger i Hollænderhusene, som er Næstved kommunes døgntilbud til børn og unge i alderen 0 – 17 år med vidtgående psykiske og/eller fysiske handicap. Tulipanhuset har 10 pladser.
Målgruppe
Tulipanhuset har børn med en bred vifte af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Foruden bl.a. autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og psykomotoriske udfordringer, kan børnene også have multiple funktionsnedsættelser, og kan derfor have brug for hjælp til alle personlige og dagligdags gøremål. Der kan være lettere udadreagerende adfærd.
Børnene har ofte kommunikative vanskeligheder, som afhjælpes ved visuel og verbal støtte og guidning herunder piktogrammer og tegn til tale. Af metoder bruger vi low arousal, neuroaffektiv udviklingspsykologi, sanseintegration og zonen for nærmeste udvikling.
Vi tilbyder dig
Arbejdstiden er skiftende og vil ligge i tidsrummet fra kl. 06.00 – 22.30, samt i hver anden weekend og på helligdage. Vi arbejder med en arbejdsplan, hvor vi prioriterer, at du vil kunne få indflydelse på egen arbejdstid, og hvor der er mulighed for supplerende timer.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. juni 2024.
Arbejdstid pr. uge 32 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder i Tulipanhuset Helle Rønne på tlf. 2157 8345.
Ansøgningsfrist fredag den 26. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes: Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Beliggenhed Troensevej 27, 4700 Næstved.
Se evt. mere på vores hjemmeside www.hollaenderhusene.dk
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Troensevej 27, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021716