BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler to pædagoger fra 1. august, begge stillinger er på 37 timer.
Den ene stilling er til vores vuggestuegruppe ”Tryllehatten”, hvor du vil få to kolleger, en pædagog på 37 timer og en medhjælper på 33 timer.
Den anden stilling er i vores Storegruppe ”Tryllekunsten”, hvor kollegerne er en pædagog på 37 timer og en medhjælper på 30 timer.
Skriv i din ansøgning, hvilken stilling du er interesseret i.
Busters Verden er en del af Områdeinstitution Nord og er beliggende Holsted Alle 32 og sammenbygget med Susåskolen afd. Holsted og rummer 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Der er 12-14 børn i hver af vuggestuegrupperne og op til 23-24 i hver af børnehavegrupperne.
Vi tilbyder en arbejdsplads præget af:
- høj faglighed i hverdagen, herunder, at vi har pædagogstuderende i huset
- det er sjovt at arbejde med læreplaner for børnene og for os voksne
- at vi vægter at skabe gode stemninger, så det er rart at være barn hos os, men også god stemning for forældrene og for hinanden, og ikke mindst fordi gode stemninger er god grobund for udvikling
- at vores ledetråd for det pædagogiske arbejde, er Buster Oregon Mortensen fra Busters Verden, hvor børnene i Busters Verden skal turde, ville og magte livet, og derfor forventer vi også, at de voksne i huset viser, at de også tør, vil og magter livet, fagligt og personligt
- At vi arbejder på, at børnene skal udvikle mange forskellige udtryksformer og derfor ønsker vi os nogle kolleger, der har mod på at kaste sig ud i kreative opgaver med børnene
Vi forventer, at du
- har lyst til at være nærværende i samspil med vuggestuebørn eller storegruppebørn
- er anerkendende og positiv i din tilgang til børn, forældre og kolleger
- kan lide en struktureret hverdag og er fleksibel og mødestabil
- har et godt humør og er parat til at være med på sjov med børnene og med kolleger
- har en faglig interesse i børnenes udvikling og den pædagogik der tilgodeser den
- tager initiativ til at skabe et godt hverdagsliv og aktiviteter for børnene og bakker op om kollegers ideer og initiativer
- kan lide at være ude, også når det regner og er koldt og kan lide at få fingrene i naturen, for vi er Grønne Spirer med Grønt flag
- tør tage ordet i personalegruppen og komme med dine ideer og forslag
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Nina Topsøe på 2545 0529 for yderligere oplysninger og et besøg.
Ansøgningsfrist onsdag den 12. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 20. juni 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Holsted Allé 32, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057469