Pædagogisk sprogkonsulent til vores dagtilbudsområde i Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børns leg og læring – i et sprogligt udviklende læringsmiljø. Vi søger en pædagogisk sprogkonsulent til vores dagtilbudsområde
- der har blik på børnenes sprogudvikling og trivsel samt den faglige vejledning til vores ledere og medarbejdere

Arbejdsdagen er kendetegnende ved stor variation og faglig udvikling, idet opgaverne spænder bredt fra telefonsamtaler med borgere – over vejledning til ledere og medarbejdere – til strategiske udviklingsopgaver, der kræver forståelse af forskelle og ligheder på tværs af områder og dagtilbud. 
En væsentlig del af din arbejdstid vil være det udviklende arbejde med og omkring varetagelse af sprogarbejde i dagtilbud samt arbejdet med obligatorisk dagtilbud, herunder hjemmebesøg med sprogtest. Vi forventer at du har en stor interesse for og viden om arbejdet med sprog generelt samt to-sprogs udfordringer. Vi har stor fokus på læreplansarbejdet generelt og din opgave vil derfor også være at inkludere sprogarbejdet i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du bliver en central sparringspartner for område- og daglige ledere i forhold til at skabe meningsfulde fællesskaber for børn i hverdagen. 

Vores politiske udvalg har tydelige ambitioner for vores område, herunder et stærkt fokus på tværfaglige og tidligt forebyggende indsatser. Det er forvaltningens opgave at støtte op om den politiske retning samt understøtte og udvikle de tiltag, der foregår decentralt i vores dagtilbud i samarbejde med ledere og medarbejdere, så vores børn trives, udvikles og bliver så dygtige, som de kan. Med fokus på læringsmiljøer skal vi sammen skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn gennem en gensidig forpligtigelse med at skabe kvalitet i den fælles kerneopgave.

Vi kan tilbyde

  • en stilling med stor selvstændighed og frihed under ansvar til udførelse af opgaven
  • et teamsamarbejde som er kendetegnet ved gensidig forpligtigelse, faglig sparring og meget ambitiøse på børn og unges vegne
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone og højt humør
  • kollegaer, som står sammen og trækker i samme retning
  • en arbejdsplads med høj professionel kapital

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog gerne med relevant efter-/videreuddannelse eller en pædagogisk kandidatuddannelse med en praksisorienteret profil 
  • relevant uddannelse og erfaring med sprogudvikling på 0-6 års-området
  • har erfaring med eller mod på projektledelse
  • trives med pædagogiske som administrative opgaver
  • har indgående kendskab til dagtilbudsområdet
  • er godt inde i områdets lovgivning og kan omsætte den til praksis
  • er systematisk og dygtig til at koordinere og samarbejde bredt i organisationen
  • kan bevare overblikket – også i pressede situationer 
  • kan agere i en politisk ledet organisation og har forståelse for ledelseshierarkiet

Du skal kort og godt være en ildsjæl i arbejdet med at gøre det bedste for alle børn – du skal kunne skabe motivation, kreativitet og engagement hos dem, som du skal løse opgaven sammen med.

Næstved Kommune er en stor kommune og Center for Dagtilbud og Skole er samlet det største center i kommunen, hvor de fleste er ansat på skolerne, i dagtilbud og i dagplejen. Hele arbejdet i CDS centralt som decentralt har samme mål – at arbejde for, at alle børn og unge i Næstved Kommune trives, lærer, dannes og udvikler sig, så de bliver så dygtige, som de kan. 

Organisatorisk er du tilknyttet Center for Dagtilbud og Skole, som er delt i to team; et administrativt team og et pædagogisk team, hvor konsulenterne på skole- og dagtilbudsområdet er samlet i ”Team Pædagogik, Læring og Udvikling” – her udvikler vi og lærer sammen. Alle i PLU bidrager med deres viden og kompetencer og sammen udgør vi et lærende og stærkt team, hvor en stor del af dit arbejde også er rettet omkring dagligdagen i vores institutioner i tæt samarbejde med områdelederne for dagtilbud og dagpleje. 

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse 1. april 2024.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Pia Christensen på telefon 2112 2264.

Ansøgningsfrist torsdag den 15. februar 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. februar 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978830

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet