Passioneret udvikler til Optimeringsenheden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret for fremtidens teknologi?
Vil du være en del af Næstved Kommune, der satser massivt på automatisering, RPA og kunstig intelligens?  

Team IT og Digitalisering søger en medarbejder med vindende personlighed, der har lyst til at gå forrest med innovative optimeringsløsninger i Næstved Kommune.

Vi vil gerne lave store AI-løsninger, som er driftsstabile og sikre. 

Hos os finder du

  • et engageret team af dygtige kollegaer, der allerede excellerer indenfor automatisering, RPA og AI.
  • en arbejdsplads, hvor vi værdsætter kreativitet, innovation og en proaktiv tilgang til nye løsninger.
  • muligheder for personlig og faglig udvikling inden for de nyeste teknologier. 

Vi søger dig, som

  • brænder for at udforske og implementere automatiseringsløsninger.
  • har kendskab til kodesprog som Python, SQL, R og Microsoft Power Automate Desktop, eller er topmotiveret for at lære det.
  • kan identificere og analysere forretningsprocesser, som ville være egnet til automatisering og/eller optimering.
  • er interesseret i andres praksis og kan bringe nye perspektiver til vores team.
  • er udadvendt, kommunikativ og kan interagere effektivt på alle niveauer i organisationen.
  • er dynamisk og vedholdende, og bevarer overblikket – selv under pres.
  • har en åben og ærlig tilgang til dine medmennesker.
  • kan analysere komplekse sammenhænge og tænke i praktiske løsninger.
  • trives med at skabe resultater, både selvstændigt og i teams.
  • forstår og kan navigere inden for den strategiske digitaliseringsdagsorden.
  • er velinformeret om emner som AI, ML, og RPA.
  • har en positiv indstilling, god humor og et smittende humør.
  • har viden om kommunale opgaver og erfaring med Udviklingsprojekter.
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og initiativrig.
  • besidder stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
  • har et gyldigt kørekort. 

Vi tilbyder 
Du vil møde ind til en spændende stilling, der er placeret i Team IT & Digitalisering.
Team IT & Digitalisering består af ca. 30 medarbejdere, der arbejder med traditionelle IT-driftsopgaver, servicedesk og support af brugerne, databeskyttelse, leverandørstyring, systemforvaltning, digitalisering og ledelse af implementeringsprojekter.  

Vi sidder i åbent kontorlandskab i nyrenoverede lyse lokaler i kommunens største administrationshus hvor der bl.a. er kantine. Der er ca. 1 km til Næstved Station. 

Derudover tilbyder vi dig

  • et spændende job i en stabil organisation, med gode personalevilkår og fokus på personlig udvikling.
  • gode arbejdsforhold i strukturerede rammer.
  • selvstændige og spændende arbejdsopgaver og masser af udfordringer.
  • supervision og en særdeles fleksibel arbejdsplads.
  • en værdibaseret organisation midt i en spændende udvikling.

Straffeattest skal fremvises på forlangende og du kan forvente at vi beder om at indhente en børneattest med dit samtykke. 

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse pr. 1. april 2024. Er du ledig kan det komme på tale at du starter før. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder for IT og Digitalisering Lars Borg på telefon 2115 2674 på hverdage mellem kl. 08.30 og 09.00. 

Ansøgningsfrist onsdag den 21. februar 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. februar 2024. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team, hvor din passion for teknologi og innovation vil blive værdsat og belønnet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987302

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet