Peer-medarbejder søges til Distriktspsykiatrien Næstved-Vordingborg, Psykiatrien Syd i Region Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Din erfaring med psykisk sygdom og recovery kan blive en kompetence.

Er du vores nye peermedarbejder?

Har du personlig bearbejdet erfaring med psykisk sygdom og recovery og har du erfaring med at bo i botilbud? Ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer til gavn for andre?

Så er du måske den peermedarbejder, vi søger til at blive en del af botilbuds-teamet i Distriktspsykiatrien Næstved-Vordingborg med ansættelsessted i Næstved.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?

Som peermedarbejder, er du ansat til at støtte patienternes recovery-proces, ud fra dine egne erfaringer med at komme dig, fra psykisk sygdom. Du skal være med til at understøtte, at patienterne deltager mest muligt i egen behandling, samt understøtte håbet om, at de kan komme sig fra psykisk sygdom - ligesom du selv har gjort det.

Dit arbejde vil bestå i at varetage individuelle peersamtaler på botilbuddene eller deltage i relevant gruppeaktivitet sammen med øvrige medarbejdere der er tilknyttet botilbudsarbejdet.

Samtalerne kan være planlagte eller spontane og mere uformelle imens I f.eks. laver en aktivitet, som giver mening for patienten.

Derudover vil du få mulighed for, at indgå i en recoverygruppe sammen med vores nuværende peermedarbejder samt for at køre med F-ACT ud på besøg.

Du har en brobyggende funktion ift. socialpsykiatriske tilbud samt til hverdagslivet.

Som peermedarbejder skal du desuden bidrage til tværfaglige drøftelser om konkrete patientforløb, med blik for patientens relationer, interesser og drømme. Når du deltager i tværfaglige fora tager du som peermedarbejder udgangspunkt i dine egne erfaringer fra at have været patient i psykiatrien/botilbuddet og have gennemlevet en recovery-proces, samt generel viden om personlig recovery.

Hvad rummer stillingen i øvrigt?

  • Du får sparring fra peerkollegaer i Psykiatrien Syd og fra mentor i Distriktspsykiatrien Næstved.
  • Du modtager supervision sammen med personalegruppen i din enhed.
  • Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle peermedarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland.
  • Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook.

Det er afgørende, at du:

  • Har bearbejdet dine erfaringer med at komme dig helt eller delvist fra psykisk sygdom, det vil sige, at du har et afklaret forhold til dit eget sygdomsforløb og din recovery-proces.
  • Har haft et ambulant behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien samt boet på bosted, Behandlingsforløbet skal være afsluttet.
  • Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre.
  • Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker.
  • Har kørekort.

Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.

Din nye arbejdsplads

I Distriktspsykiatrien Næstved-Vordingborg arbejder vi ud fra F.ACT-modellen, hvor der ydes en intensiv ambulant behandling til mennesker med psykisk sygdom. Behandlingen er baseret på en fleksibel, tværfaglig, opsøgende og udekørende indsats i patientens nærmiljø. SideindholdEn af grundstenene i F-ACT er den fleksible behandlingsindsats, hvor teamet tilpasser behandlingsintensiteten efter patientens aktuelle behov.

Vores Botilbudsteam er et specialiseret team i Distriktspsykiatrien med stærkt fokus på at skabe stabile og sammenhængende forløb i tæt samarbejde med patienten, botilbuddet og psykiatrien.

Stillingen er på 15 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist er d. 5/11 2023– der afholdes ansættelsessamtaler d. 17/11 23 .

Ansættelse sker fra d. 1.december 2023 eller efter aftale

Du kan få flere oplysninger om jobbet hos oversygeplejerske Pernille Rømer på mobil 20 68 94 51 eller mail prni@regionsjaelland.dk.

Du kan også læse mere om Distriktspsykiatrien Næstved-Vordingborg på Distriktspsykiatrien Næstved-Vordingborg - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)

Hvis du gerne vil have oplysninger om peerstøtte kan du endvidere kontakte PsykInfo i Region Sjælland v/ konsulent Lene Notkin på mobil 23 27 15 80 eller mail lnt@regionsjaelland.dk eller

Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peerstøtte på www.regionsjaelland.dk/peers

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-21 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922706

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet