Personlig jobformidler til samarbejdsorienteret team i Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et team med engageret socialfaglighed og godt humør?

Tror du på, at tæt og dynamisk samarbejde mellem sagsbehandler og personlig jobformidler er fordrende for, at vi lykkes med at støtte borgerne i at opnå beskæftigelse og livskvalitet i deres ressourceforløb? 

Har du en god forståelse for virksomheders virkelighed, og en god forståelse for Jobcentrets arbejde og lovgivningsmæssige ramme? 

Kan du gennem motiverende samtaler og virksomhedsrettede forløb, skabe fremdrift i forhold til ordinære timer sammen med de ledige borgere?

Så vil vi rigtig gerne modtage din ansøgning.

Det kan du forvente:
Teamet som du kan blive en del af, arbejder tæt sammen på kontoret og der er plads til sparring og indflydelse på det daglige samarbejde med dén fælles opgave; at støtte borgerne i at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt.

For os er sparring en naturlig del af hverdagen blandt kollegaerne på kontoret, og længere nede ad gangen sidder en faglig koordinator som også gerne bidrager med sparring. 

Uanset som du er erfaren personlig jobformidler eller ny i rollen, vil du få et grundigt introduktionsprogram til opgaven og vores måde at arbejde på.

Vi er et spændende center som er optaget af faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og digitale løsninger. Vi tror på effekten af lønnede timer og arbejder derfor med løbende metodeværksteder.


Arbejdsopgaverne som personlig jobformidler:
Du vil som personlig jobformidler arbejde tæt sammen med vores ledige borgere, sagsbehandlere og virksomheder om jobmuligheder. Målgruppen har udover ledighed, ofte komplekse problemstillinger og til tider en svær livssituation. 

En typisk dag for dig vil bestå af to-tre samtaler med borgere, enten sammen med sagsbehandler eller samtaler som du selv facilitere. Samtalerne kan foregå i Center for Arbejdsmarked eller ude på en virksomhed. Din opgave er at støtte borgeren i at deltage i en virksomhedsrettet indsats, finde det rette match mellem borger og virksomhed, etablere et forløb på virksomheden, samt følge op på, tilpasse, udvikle og beskrive forløbet.

Vi lægger vægt på at du målrettet arbejder sammen med borgeren og virksomheden om at opnå flest mulige ordinære timer.  Virkemidlerne kan være lønnede timer, kombinationspraktikker og løntilskud, samt forskellige beskæftigelsesrettede udviklingsindsatser.

Det er væsentligt at du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation med erfaring i korte nuancerede beskrivelser, da du bl.a. skal udarbejde løbende beskrivelse af borgerens udvikling, progression og resultater bl.a. til kommunens rehabiliteringsteam.

Vi er fokuseret på resultater og de fastsatte mål for beskæftigelsesområdet.

Dine kompetencer og erfaring:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra beskæftigelsesområdet og kan dokumentere positive beskæftigelsesrettede resultater. Dertil et godt kendskab til arbejdsmarkedet på Sjælland.
Du kan også have erfaring fra det private erhvervsliv kombineret med en interesse for at hjælpe borgere på kanten ind på arbejdsmarkedet. 

Du skal arbejde sammen med super dygtige kolleger, som har et stort erfaringsgrundlag. Kolleger der har fokus på positive resultater i samarbejdet med borgeren. Det er for os af stor betydning, at du er faglig stærk med en empatisk og nysgerrig tilgang til borgerne og de udfordringer de står med.

Det er vigtigt at du har et kompetent blik for virksomhedernes virkelighed og behov, og at du evner at bygge bro mellem virksomhedens behov og borgerens kompetencer.

Du kan se job- og personprofilen her.

Vil du vide mere
Kontakt faglig leder Sia Buggeskov telefon 23484937
 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået med HK/Kommunal eller DS.

Stillingen er på 32 timer.

Vi har fleksibel fredag 

Næstved kommune har røgfri arbejdsdag.

Tiltrædelse
Stillingen er til besættelse snarest.

Ansøgningsfrist
fredag den 4. oktober 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 10. oktober 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Birkebjerg Alle, 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet