BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil DU med på rejsen?
Kan du balancere både den enkelte medarbejder og fællesskabet? Er du vild med at få mange små brikker til at passe ind i det store billede? Så er det lige dig, vil skal have med på rejsen…
Planlægningskonsulent til PHC drift og planlægning
Regionen hjemtager ambulancedriften i to delområder pr. 1. februar 2024. Derfor skal PHC drift og planlægning bruge en planlægningskonsulent pr. 1. januar 2024.
PHC Drift og planlægning er en nystartet afdeling, så du vil få medindflydelse på, hvordan vi fordeler opgaverne imellem os og hvordan vores hverdag skal være.
Du vil have et tæt samarbejde med vores ambulancefaglige samt være i tæt dialog og samarbejde med ledelsen.
Du vil være fysisk placeret i Næstved, på toppen af Næstved sygehus med en fantastiske udsigt over byen. Du kommer til at varetage en central opgave, hvor du vil få en bred berøringsflade med stort set alle ansatte i PHC, derfor skal du være fleksibel og trives med at du bliver afbrudt flere gange i løbet af din arbejdsdag.
Det er vigtigt for os, at du er serviceminded dog tydelig samt venlig og empatisk i dialogen med medarbejderne og at du er i stand til at være konstruktiv, hvis der er vagtændringer, som skønnes nødvendige i forhold til driften. Kort sagt: ”Du ser muligheder frem for begrænsninger”.
Vi tilbyder en varierende arbejdsdag med følgende fokus:
- Langsigtet strategisk vagtplanlægning og ressourcestyring
- Ferieplanlægning i samarbejde med personale og ledelse
- Uddannelsesplanlægning
- Medarbejderinddragelse ifm. dækning og ændring af vagter
- Registrering af engangsydelser og afvigelser
- Sikre overblik over diverse events og begivenheder, der kan få betydning for driften
- Bevare overblik over personalets normtid, afspadsering, ferie- og sygefraværsdage
Vi søger medarbejdere, der:
- Har erfaring med kompleks kompetenceafhængig arbejdstilrettelæggelse og administration
- Har flair for planlægning og som med naturlig grundighed og overblik, får vagtplanen til at gå op, samtidig med at gældende regler for overenskomst og arbejdstidsregler overholdes
- Har erfaring i brugen af Microsoft Office-pakken og generel flair for IT-systemer
- Kan kommunikerer både i skrift og tale på alle niveauer i organisationen
- Har pædagogisk formidlende tilgang, med medarbejderne i centrum
- Kan skabe overblik over arbejdsopgaver og formår at prioritere, så deadlines overholdes
- Er hjælpsom, serviceminded og omhyggelig
Vi tilbyder
Hvis du kan sætte flueben ud for størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:
På nuværende tidspunkt består administrationen af 18 medarbejdere, der er dedikerede i deres arbejde med at sikre Region Sjællands borgere et stærkt og trygt akutberedskab.
Afdelingen indeholder mange forskellige titler – fra ledelses- og økonomikonsulenter til special- og chefkonsulenter med data, løn og driftsplanlægning som arbejdsområde.
For os er det vigtigt med en uformel og sjov omgangstone, hvor alle skal kunne komme med inputs og idéer til løsninger af fælles problemstillinger.
... og ikke mindst vil vi sørge for at du bliver grundigt introduceret til os og dine nye opgaver.
Præhospitalt Center
Præhospitalt Center har omkring 130 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linjen med sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland. Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Løn og ansættelsesforhold
Som planlægningskonsulent ansættes du i Administrationen i Præhospitalt Center med reference til administrationschefen. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til: Lisbeth Dahl Sepstrup, Chefkonsulent drift og planlægning på e-mail: lseps@regionsjaelland.dk.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, tekniske disponenter samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver, særligt da vi på nuværende tidspunkt er ved at hjemtage halvdelen af regionens ambulancedrift. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933509