BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så er det nu, du har mulighed for at være med til at forandre danmarkskortet og være med, til at opbygge et sekretariat, der skal koordinere og understøtte udtagningsindsatserne i vandområdeplanerne i kommunerne på Sydsjælland, Lolland og Falster og Bornholm.
Udfordringerne med co2-udledning fra landbrugsjord og næringsstoffer i vandmiljøet er velkendte. Vi kender også virkemidlerne: vådområdeprojekter og klima-lavbundsprojekter. Nu er der et statsligt ønske om, at det skal gå endnu stærkere, og med Den Grønne Trepartsaftale er der lagt op til endnu flere opgaver til kommunerne.
Projekterne skal laves i tæt dialog med lodsejere, men der er også brug for et tæt samarbejde mellem de 10 medlemskommuner, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen, rådgivere, entreprenører, udtagningskonsulenter, landbrugsorganisationer. Og det er her, det nye sekretariat skal virke.
Hvad går jobbet ud på?
At være med til at opbygge et sekretariat der arbejder fokuseret på udtagningsindsatsen på tværs af medlemskommunerne og de andre aktører. Sekretariatet skal koordinere udtagningsindsatserne, være tovholder på evt. undersøgelser og bidrage til gennemførelse af projekterne.
Sekretariatsfunktionen for vandoplands-styregruppen skal være opsøgende i forhold til andre kommuner i forhold til deres behov og udfordringer. Sekretariatet skal tilbyde hjælp til medlemskommunerne i form af fælles vidensopbygning, facilitering af arbejdet og konkret hjælp med ansøgninger, udbud eller projektering.
Udover at hjælpe og rådgive medlemskommunerne vil der være en del koordinerings- og projektstyringsopgaver på tværs af aktørerne. Ved udmøntning af trepartsaftalen får sekretariatet også en rolle i forbindelse med udarbejdelse af nye omlægningsplaner som bl.a. dækker skovrejsning, lavbundsprojekter mv. Sekretariatet kan også være med til at standardisere og effektivisere arbejdet med vandområdeplansprojekter i kommunerne. Herunder udarbejdelse af skabeloner og procesværktøjer og afholdelse af workshops mv.
Hvad forventer vi af dig?
Der er brug for mange og forskelligartede kompetencer til denne stilling. Ingen er gode til det hele, men du skal kunne byde ind på flest mulig af nedenstående kompetencer:
- Gode samarbejdsevner
- Evnen til at skabe gode relationer til kommuner, og alle øvrige involverede parter
- Struktur, overblik og være i stand til at sikre fremdrift i projekter hos alle medlems-kommuner
- God til at håndtere interessemodsætninger, se muligheder og finde løsninger
- Erfaring med at styre og facilitere langvarige projekter og processer
- Erfaring med vandplansprojekter, ansøgningssystemet og diverse støtteordninger
- Grundlæggende hydrologisk forståelse
- Kendskab til vandløbsøkologi og vandløbsloven
Vi forventer i øvrigt, at du har en relevant uddannelse, der giver dig et stærkt naturfagligt eller teknisk fundament. Du skal også have kørekort til almindelig bil. Kørsel i egen bil afregnes efter statens takster.
Hvem er vi?
Du vil blive en del af en arbejdsplads med et højt, fagligt niveau og et højt ambitionsniveau. Vand og Natur-teamet scorer højt på social kapital og har en åben og imødekommende dialog med hjælpsomhed og godt humør. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og har flere sociale aktiviteter.
I Center for Teknik og Miljø er vi ca. 100 administrative medarbejdere, heraf 24 i Vand og Natur-teamet. Sekretariatet vil blive en del af vores projektgruppe der arbejder med vådområder, lavbund- og vandløbsprojekter. Den består af 4 erfarne projektledere.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, men du må være indstillet på skiftende arbejdssteder.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening. Der er tale om en fast stilling.
Tiltrædelse den 1. november 2024 eller snarest derefter.
Arbejdstid 37 timer med flextid og mulighed for hjemmearbejde.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Niels Hav Hermansen på tlf. 2420 4884 eller mail nhher@naestved.dk (dog ikke 12-22. september) eller projektmedarbejder Anja Rasmussen tlf. 5152 4112.
Ansøgningsfrist er onsdag den 25. september 2024. Relevant uddannelsesbevis med karakterblad skal vedhæftes ansøgningen.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 3. oktober 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110215