Projektmedarbejder til Gældsrådgivning Sydsjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frivilligcenter Næstved søger en erfaren projektmedarbejder på deltid til Gældsrådgivningen, der har lyst til at drive og videreudvikle rådgivning sammen med projektlederen og centrets ledelse.

Gældsrådgivning Sydsjælland har eksisteret siden 2021 og tilbyder rådgivning til borgere, der står i en svær økonomisk situation. Rådgivningssamtalerne varetages af frivillige bankrådgivere, økonomer, jurister og socialrådgivere. Formålet er at hjælpe med at skabe ro og overblik over økonomien og støtte til at finde vej videre. Projektet er finanisieret af midler fra Næstved Kommune og Socialministeriet, der giver mulighed for at yde gratis økonomi- og gældsrådgivning til udsatte og sårbare borgere.

Frivilligcenter Næstved er en forening, der har til formål at undersøtte det lokale frivillige sociale arbejde. Vi skaber netværk og udvikler initiativer, der samler og involverer frivillige om at tage et socialt ansvar. Her er fem medarbejdere og en centerleder ansat til at varetage opgaver i Gældsrådgivningen og Frivilligcentret.

Som projektmedarbejder er dine primære opgaver, at:

  • Koordinere og udvikle forebyggende indsatser med oplæg og undervisning delvist sammen med frivillige
  • Formidle rådgivningstilbuddet til projektets interessenter
  • Indgå nye samarbejdsrelationer til projektets interessenter
  • Facilitere møder og samarbejde i Gældsrådgivningens følgegruppe

Desuden kommer du til at:

  • Deltage i rådgivningsindsatsen for borgere og frivillige
  • Være med til at sikre kvalitet, fremdrift og dokumentation af indsatsen
  • Bidrage til at rekruttere nye frivillige i samarbejde med kolleger
  • Indgå i kompetenceudvikling af de frivillige rådgivere
  • Videreudvikle tilbuddet om gældsrådgivning med ledelsen

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og formentlig også viden om udsatte grupper
  • Har erfaring med projekter, der involverer rådgivningsarbejde og samarbejde med frivillige
  • Kan planlægge og tilrettelægge din arbejdsdag, så du når i mål med opgaverne
  • Har kendskab til privatøkonomi
  • Har relationskompetence og kan indgå i positiv dialog med mennesker fra alle samfundslag
  • Er fleksibel og indstillet på at varetage mange forskelligartede opgaver - store såvel som små
  • Indgår i et meningsfuldt samarbejde med kolleger, frivillig rådgivere, centerleder og bestyrelse
  • Gerne har kendskab til Næstved og Sydsjælland

Din dagligdag

Vi har kontor i Næstved, Farimagsvej 16, der ligger i gåafstand fra Næstved station.

Der vil være fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid. Der forventes fremmøde i Gældsrådgivningens åbningstid.

I forhold til aftenarbejde vil dette være i Gældsrådgivningens åbningstid på onsdage i lige uger og ved deltagelse i øvrige møder, kurser og uddannelse.

Du kan forvente at møde mange forskellige typer af mennesker og engagerede ildsjæle. Det er vigtigt, at du trives i arbejdet med sårbare mennesker og har fokus på, at vores frivillige trives og har en meningsfuld hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller tidligere om muligt og er tidsbegrænset, til og med 2027.

Arbejdstiden er på 20 timer om ugen som udgangspunkt.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send din ansøgning og cv til sikkermail@frivilligcenter-naestved.dk senest onsdag d. 17. april 2024 kl. 12.

Vi holder første ansættelsessamtaler onsdag d. 24. april og anden runde samtaler mandag d. 29. april 2024.

Vil du vide mere

Kontakt centerleder Maria Lindahl Strøm, mobil 20 18 10 47, mail: ms@frivilligcenter-naestved.dk

eller projektleder Betina Rasmussen, mobil 29 26 00 38, mail, btr@frivilligcenter-naestved.dk.

Læs mere på www.frivilligcenter-naestved.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=64cba51b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet