BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Unik mulighed for at blive psykolog på en mindre specialskole.
Autoriseret psykolog til betjening af specialskole søges til Psykologgruppen, Børnefamilieenheden, Næstved Kommune.
Psykologgruppen søger en psykolog til at varetage opgaverne på vores specialskole, der er et specialundervisningstilbud for elever fra 0.-10. klasse med en varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Har du lyst til at arbejde med og omkring elever med bl.a. kognitive funktionsnedsættelser på vores nye specialskole? Så kan det være dig vi søger til Psykologgruppen i Børnefamilieenheden, hvor du organisatorisk vil være forankret. Din daglige gang og kontor vil være på Specialskolen.
Næstved Specialskole er en selvstændig skole med egen økonomi og ledelse. På Næstved Specialskole er vi optaget af at skabe læring, trivsel og udvikling for alle vores unikke elever. Vi skaber trygge læringsfællesskaber, hvor hver enkelt elev kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt i samspil med andre elever og voksne, gennem positive oplevelser og erfaringer i hverdagen. På Næstved Specialskole har vi følgende klasserækker: LK, SP, AK, SPP og SPC10. Samlet set for disse klasser betyder det, at Næstved Specialskole kan skabe læringsmiljøer og skole for elever med multiple funktionsnedsættelser, autismespektrumforstyrrelser, CP, gennemgribende indlæringsvanskeligheder og børn og unge som har brug for støtte og undervisning, der er så specialiseret, at dette behov ikke kan imødekommes på den enkelte skole, herunder i den enkeltes skoles specialklasserække. Specialskolen er en del af folkeskoleområdet og står i spidsen for den faglige udvikling af specialundervisningsområdet i tæt samarbejde med folkeskolerne. Målgruppen er elever med fysiske, psykiske og kognitive funktionsniveauer, der ligger under eller væsentligt under alderssvarende niveau.
Vi leder efter en psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych), som har interesse i og solid erfaring med at arbejde med det pædagogisk psykologiske arbejde. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring indenfor autismeområdet, og interesserer dig for det neuropsykologiske felt.
Vi forventer, at du
- har gode samarbejdsevner til at indgå i forskellige tværfaglige samarbejdsrelationer
- er nysgerrig og åben overfor de problemstillinger du vil møde i arbejdet
- har en positiv indstilling og er en god kollega
- har erfaring med at supervisere pædagogisk personale
- kan yde vejledning til og sparring til personale og ledelse
- kan lide at undervise og holde oplæg for forældregrupper og personaler
- vil være med til at udvikle skolens pædagogiske praksis
- kan omsætte PPVer til praksis
- kan yde vejledning og sparring til personale på baggrund af observationer i klassen
- er interesseret i at tilbyde støttende samtaler til forældre efter behov
- kan udarbejde PPVer
- er en central del af udarbejdelse af skolens interne pædagogiske uddannelsesforløb
I Psykologgruppen får du
- intern gruppesupervision med kollager hver 14. dag
- mulighed for deltagelse i kurser omkring det pædagogisk psykologiske arbejde
- kollegial sparring
Stillingen kan søges af psykologer med cand.psych. eller cand. pæd. psych. uddannelsen.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig og har spørgsmål til os, kan du henvende dig til Skoleleder på Næstved Specialskole Mads Harkjær Møller på mobil 2399 6460, Faglig koordinator Inge Hanberg på mobil 2545 0970 eller til Ledende psykolog Trine Rønne på mobil 2545 0274.
Ansøgningsfrist mandag den 17. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. juni 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Parkvej 109A, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062526