BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Næstved
Vi tilbyder mulighed for 4-dages arbejdsuge, fleksibilitet med faste hjemmearbejdsdage og en rigtig god mulighed for at træne ledelseskompetencer, hvis du vil være med til at udvikle anklagere og studenter i en politikreds, hvor trivsel og gode kollegaer er en del af hverdagen?
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en senioranklager til Advokaturen for Almene sager, der bl.a. skal lede studenterne og deltage i den daglige driftsstyring i advokaturen i en PU-stilling af mindst seks måneders varighed.
Din arbejdstid vil kunne tilrettelægges med mulighed for stor fleksibilitet – f.eks. ved 4-dages arbejdsuge, faste hjemmearbejdsdage mv.
Om stillingen:
Du kommer til at være del af et erfarent driftsteam med høj faglighed, fokus på eksekvering og udvikling. Dine opgaver vil primært bestå i at vejlede og udvikle anklagerfuldmægtige og anklagere, samt at varetage den daglige driftsledelse af et team på ca. 12 studenter.
Der vil være mulighed for et individuelt udviklingsforløb med fokus på din personlige udvikling. Forløbet vil blive tilrettelagt efter, hvor du er i din udvikling og vil bl.a. kunne have fokus på ledelse.
Om dig:
Du har en bred erfaring fra stillinger på anklagemyndighedens område og har lyst til at bidrage til at udvikle anklagere og anklagerfuldmægtige, og samtidig udbygge dine kompetencer. Du er ordentlig, har fokus på faglig integritet, kvalitet og legalitet. Du kan lide at arbejde med mennesker. Du har høj eksekveringskraft, men samtidig empati og lyst til at motivere. Du er god til at samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Om os:
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi består af ca. 70 medarbejdere, heraf ca. 40 jurister fordelt på de tre advokaturer. Anklagemyndigheden er placeret på politistationen i Næstved, og anklagerne møder i byretterne i Næstved og Nykøbing Falster.
Vi arbejder målrettet med, at anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opleves som et godt sted at gå på arbejde. Det skal være et sted, hvor vi er én samlet anklagemyndighed, der er integreret i politikredsen, og hvor vi hjælper hinanden, er ordentlige og dedikerede omkring anklagerfaget.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er en arbejdsplads med stor fokus på trivsel og fleksibilitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Eventuelle tillæg forhandles indivituelt. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din nuværende ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, med adresse på Parkvej 50 i Næstved.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.
Stillingen besættes tidsbegrænset i mindst 6 måneder, med mulighed for at aftale en forlængelse eller fast ansættelse efter PU-periodens udløb.
Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden vil kunne tilrettelægges fleksibelt f.eks. ved aftale om arbejdstiden fordeles hen over en 4 dages arbejdsuge, ved aftale om faste hjemmearbejdsdage mv.
Du bliver ansat under justitsministeriets ansættelsesområde.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har lyst til at høre mere om de muligheder, der ligger i stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefanklager Marie Bindslev på tlf. 24347058.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religiøs og etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 10. maj 2024
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan
slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi, Parkvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034660