BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre gode og nære sundhedstilbud til Region Sjællands borgere?
Er du drevet af at arbejde i et dynamisk sundhedsfagligt miljø og parat til at påtage dig en spændende udviklingsorienteret og ledelsesmæssig opgave, så hører vi gerne fra dig.
Om jobbet
Region Sjælland har en vision om at sikre borgerne sundhedsydelser tæt på, uanset hvor i regionen man bor. Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland driver 4 lægepraksis; nærklinikker - placeret i Nakskov, Stege, Nykøbing Sj. og Kalundborg. Nærklinikker er placeret i områder, hvor det er vanskeligt at tiltrække praktiserende læger. De skal sikre et godt og nært sundhedstilbud til borgerne og være en attraktiv arbejdsplads for kommende praktiserende læger.
Nærklinikkerne er et væsentligt element i modernisering af sundhedsvæsnet. Vi ønsker, at klinikkerne i fremtiden spiller en stor rolle i samarbejder med kommuner, hospitaler og almen praksis om nytænkning og udvikling af sundhedsydelser til borgerne.
Klinikkerne skal udvikle organiseringsformer, digitale løsninger, afprøve tværsektorielle samarbejdsformer og inddrage patientens og borgerens perspektiv. De skal således indhente erfaringer som dokumenteres og udbredes til vores samarbejdspartnere.
Derfor søger vi en funktionschef, der både evner det forretningsorienterede strategiske sigte og samtidig har driften af klinikker og personalets udvikling og arbejdsmiljø for øje. Som leder skal du således have veludviklede evner til at se nye muligheder, holde fast i kursen, støtte op om det daglige arbejde i klinikker og indgå i et tæt samarbejde med relevante aktører om at finde nye veje for sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen.
Du skal:
-
have en solid ledererfaring fra sundhedsvæsnet og have arbejdet i en politisk ledet organisation
-
kende de sundhedsfaglige driftsudfordringer i praksis- og primærsektoren og kunne spotte løsninger på disse under hensyn til faglig kvalitet, borgerens behov og til budgettet
-
evne at omsætte politiske bestillinger til konkrete tiltag og handlinger
-
evne at igangsætte og drive udviklingsprocesser fra start til slut
-
være forretningsorienteret og forstå dig på økonomistyring og effektiv drift
-
have viden om og erfaring med databaseret styring og formå at analysere og anvende output til målrettede indsatser
-
være en stærk formidler både mundtlig og skriftligt
-
have veludviklede samarbejdsevner og kendes for at være en anerkendt leder i det fysiske nærvær såvel som på distance
-
have lysten og viljen til at gøre en forskel, og have en vigtig rolle i den videre udvikling af det kliniske område i Det Nære Sundhedsvæsen
-
du kan se dig selv i Det Nære Sundhedsvæsens ledelsesværdier; Ansvarlighed, ordentlighed, tillid og faglighed i relationerne til dine samarbejdspartnere
Stillingen refererer til enhedschefen for praksisfunktioner og du vil indgå i den samlede ledergruppe for Det Nære Sundhedsvæsen. Funktionschefen vil have et tæt ledelsesfællesskab med den sundhedsfaglige leder samt have mulighed for sparring med en fast tilknyttet lægefaglig konsulent. Indholdet i stillingen vil være under løbende udvikling, hvilket du naturligvis vil være med til at præge.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver, som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller tidligere.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Næstved Sygehus. Det er en forudsætning, at du har bil og er villig til at bevæge dig rundt i regionen til de respektive nærklinikker.
Samtaler forventes afviklet i uge 38 2023: 1. samtale tirsdag d. 19/9 2023 (virtuel screening) og 2. samtale torsdag d. 21/9 2023 (fysisk fremmøde).
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest søndag d. 17/9 2023.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37366&linkref=28484&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901163