Region Sjælland: Social- og sundhedsassistent søges til Lungemedicinsk Sengeafsnit, Næstved sygehus – SUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og sundhedsassistent søges til Lungemedicinsk Sengeafsnit, Næstved sygehus – SUH

Vi er så heldige at vi skal opnormere med to sengepladser, derfor søger vi en faglig stærk, imødekommende og positiv social- og sundhedsassistent til skiftende vagter, hovedsagelig dag- og nattevagter.

På lungemedicinsk sengeafsnit i Næstved, arbejder en flok dedikerede og meget dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. De er enige om at det er den bedste medicinske afdeling at arbejde på! Hvor der bliver taget hensyn til work/life balancen, med en fantastisk vagtplanlægger, et spændende speciale, gode kollegaer, en nærværende leder og en super fællesskabsånd. Intet mindre!

Når du starter hos os, vil du hurtigt opdage, at alle er på fornavn med alle, og at den nyeste ansatte får luftet sine gode idéer, på lige fod med professoren eller oversygeplejersken. Vores målsætning er nemlig at vi skal være gode for hinanden og dyrke det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde.

Tid til høj faglighed og det gode samarbejde

Når du starter i Lungemedicinsk afsnit, tager vi rigtig godt imod dig og sørger for en god opstart med vores introduktions- og oplæringsprogram, som tager dig igennem din første tid i afsnittet. Samtidig får du tilknyttet din egen mentor, som bliver din støtteperson i alt det nye.

Du kan se frem til en begivenhedsrig hverdag på vores sygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har stor og forskelligartet patientkontakt.

På sengeafsnittet modtager vi patienter med KOL, patienter til NIV-behandling, patienter til hjemme-NIV og efterfølgende telemedicinsk opfølgning, lungecancerpatienter, infektionsmedicinsk- og internmedicinske patienter.

Udover sengeafdelingen, med 20 senge, består lungemedicinsk afdeling af en stor ambulant lungecancerudredning, et lungemedicinsk ambulatorie og en aktiv forskningsenhed.

Attraktive arbejdsforhold med tid til både arbejde og fritid

Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der er tid til både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyrebareste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde. Vi anskuer den som fundamentet for det gode arbejdsliv og de gode patientforløb. Derfor går vi på arbejde i hverdage og weekender med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter vi forsøger at tilrettelægge efter, hvad der passer ind i netop dit liv.

Du skal søge, hvis du:

  • er Social- og sundhedsassistent
  • gerne vil dygtiggøre dig i medicinsk sygepleje
  • vil være en aktiv del af et godt fællesskab
  • vil bidrage med dit gode humør og humor
  • er mødestabil og flexibel

Kan du nikke ja til ovenstående, er lungemedicinsk afsnit på Næstved Sygehus det rette sted for dig. Vi er ca. 40 engagerede medarbejdere, og vi glæder os til at byde dig ind i vores afdeling, til spændende, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder, inden for det lungemedicinske speciale.

Hør mere om Lungemedicinsk afsnit

Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om os og vores afsnit, så vil vi med glæde tage en snak med dig, og du kan kontakte oversygeplejerske Lotte Panton lmpa@regionsjaelland.dk tlf. 9357 6964, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Den ledige stilling på Lungemedicinsk afsnit i Næstved er en fast stilling, og dine ønsker ift. både timeantal og om du ønsker hver anden eller hver tredje weekend tilgodeses. Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Stillingen ønskes besat fra 1. november 2023 eller efter aftale.

Der vil være ansættelsessamtaler den 28. september 2023.

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk afdeling, SUH Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.

Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37399&linkref=29110&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet