Region Sjælland: Social og sundhedsassistent til Sterilcentralen Næstved Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingsledelsen Anæstesi D. 6/9-2023

Næstved Sygehus Sterilcentral søger social og sundhedsassistent i fast stilling pr. 1/11-2023

Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være ansat i en sterilcentral med stort fokus på kvalitet og udvikling? Så tøv ikke med at søge denne unikke mulighed.

Vi er en meget dynamisk arbejdsplads, hvor vores arbejde er præget af høj faglighed – der er hele tiden mulighed for at øge fagligheden individuelt. Vi genbehandler instrumenter, som bruges til operationer, og vi styrer et stort lager med sterile engangsprodukter. Vi har fokus på kvalitet, dokumentation via sporingssystem, højt hygiejneniveau og drift sikkerhed. Dagens opgaver indeholder rengøring, kontrol og vedligeholdelse af operationsinstrumenter, betjening af vaskemaskiner og autoklaver samt bestilling, kontrol og udlevering af de sterile produkter. Du vil blive grundigt oplært i brug af autoklaver og vaskemaskiner samt pakning af instrumenter. Vores arbejde planlægges, så vi skiftes til at arbejde med de forskellige funktioner. På den måde udvikler vi os sammen og fagligheden højnes.

Vi arbejder efter kvalitetsindikatorer, D4-instrukser og NIR. Operationsgangen er vores tætteste samarbejdspartner, som vi bistår med service og leveringssikkerhed, og vi har derfor et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er yderst begrænset patient og pårørendekontakt.

Evnen til at systematisere og lysten til at arbejde med kvalitetssikring er vigtig hos os.

Du skal kunne lide at udføre selvstændige arbejdsopgaver samtidig med, at du er en del af et team. Vi anvender pc eller scannere ved alle vores arbejdsstationer, og du skal derfor være fortrolig med IT og vant til at anvende it-systemer.

Dine kommende kolleger er et team på 11 kollegaer bestående af sygeplejersker, SSA og servicemedarbejder. Vi er i slutningen af et større generationsskifte, så medarbejderne har været ansat alt mellem 2 måneder og 16 år. Vi er alle afhængige af hinanden, og vægter/arbejder derfor for et godt samarbejde og godt arbejdsmiljø.

Der vil blive udarbejdet et individuelt uddannelsesprogram til at sikre din grundige oplæring, og vi anvender mentor-ordning.

Sterilcentralen har åbent ugens 5 hverdage fra kl. 8.00-18.00. Det betyder, at du fast 1 gang om ugen vil få tildelt en senvagt i tidsrummet 10-18 plus 1 senvagt hver 8. fredag. Resten af ugen arbejder du 8-16. I ferieperioder og sygdom vil du og dine kollegaer dække senvagter sammen.

Hvis du har lyst til at være en del af dette, så søger vi en social- og sundhedsassistent med kendskab til instrumenter, og du har måske allerede arbejdet i en sterilcentral eller på en operationsgang før. Det er dog ikke et krav, for det vigtigste er, du har lyst og mod til at lære nyt.

Løn i forhold til gældende overenskomster.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og vi træffer den endelige beslutning efter ansøgningsfristen, som udløber den 20/9-2023.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Berith Thonesen på telefon 54672331, mail bte@regionsjaelland.dk eller oversygeplejerske Mette Ohrberg på telefon 56513529

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37462&linkref=29319&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904865

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet