BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lungemedicinsk interesseret læge, Sjællands Universitetshospital
Vi søger en lungemedicinsk interesseret læge til en uklassificeret yngre lægestilling. Stillingen er en god mulighed for dig, der gerne vil tilegne dig kvalifikationer indenfor lungemedicin, fx forud for ansøgning om hoveduddannelse.
Arbejdet vil næsten udelukkende være med lungemedicinske patienter. I Infiltratenheden vil du få mulighed for at lære og forbedre den svære samtale og at deltage i planlægning af invasiv udredning af lungekræft.
I sengeafsnittet vil du gå stuegang på patienter med både specielle og mere almindelige lungesygdomme. Desuden er der rig mulighed for at lære at mestre ultralyd og anlæggelse af pleuradræn i Danmarks hidtil eneste Pleuraklinik, hvor der er et stort flow af patienter, der kommer til diagnostisk eller terapeutisk pleuracentese. I alle funktioner er der tæt supervision af speciallæge, som altid er tilgængelig og i tæt fysisk nærhed.
En tidligere yngre læge i tilsvarende stilling giver denne anbefaling:
Under min ansættelse i uklassificeret stilling på Lungemedicinsk afdeling i Næstved er alle mine forventninger blevet overgået, og jeg husker ikke hvornår jeg sidst i min karriere har lært og udviklet mig så meget som læge.
Jeg kom selv med en bred intern medicinsk erfaring, og havde en forventning om at blive mere skarp på det lungemedicinske speciale. Afdelingen var i allerhøjste grad i stand til at indfri mine forventninger, og der blev fra start sat fokus på mine evner, ambitioner, uddannelsesmuligheder og fokuspunkter.
Hvis man går med en spirende lungemediciner i maven og samtidig indstillet på at lære en masse, så vil jeg til enhver tid anbefale Næstved som det ultimativt bedste sted til dette formål.
(Marija, nu hoveduddannelseslæge i lungemedicin)
Stillingen er 1-årig, men hvis du får hoveduddannelse i mellemtiden og derfor må stoppe ansættelsen inden da, er det helt ok. Som udgangspunkt vil du få hovedtjeneste i Næstved, men vi kan evt. aftale at du også er i Roskilde noget af tiden.
Tiltrædelse 1. november eller efter aftale.
Det lungemedicinske speciale i afdelingen
Specialet varetages aktuelt af 9 speciallæger i Roskilde og 7 i Næstved. Desuden har afdelingen et klinisk professorat, som går på tværs af de to matrikler.
I Næstved har afdelingen et sengeafsnit med mulighed for specialiseret lungemedicinsk behandling inkl. hjemme-NIV og drænbehandling af pneumothorax, empyem mv. I Roskilde har det ene sengeafsnit primært specialiserede lungemedicinske patienter.
I Næstved er der derudover en pleuraklinik med torakoskopi og anlæggelse af permanente pleuradræn, samt en stor infiltratenhed med avancerede invasive procedurer inkl. UL- rtg- og CT-vejledte biopsier, bronkoskopi med flere biopsiteknikker, EBUS, EUS-B og EUS foruden torakoskopi. Afdelingen har også ansvar for udredning af metastaser uden kendt organkræft med talrige lever-, lymfeknude- og knoglebiopsier.
Afdelingen har regionsfunktion inden for alle områder af lungemedicinen og allergologien, og ambulatoriet dækker hele det lungemedicinske/allergologiske spektrum, fraset behandling af idiopatisk lungefibrose.
De ambulante funktioner omfatter en infiltratenhed, et allergi-ambulatorium og et ”klassisk” lungemedicinsk ambulatorium, inklusiv ambulatorium for interstitielle lungesygdomme samt for mykobakteriose.
De ambulante ydelser omfatter blandt andet
- Lungefunktionsundersøgelser med reversibilitetstest
- Udvidede lungefunktionsundersøgelser (med diffusionskapacitets-bestemmelse og kropsplethysmografi)
- Avanceret astmaudredning med methacholin- og mannitolprovokationer, EHV samt IOS
- Allergologiske basisudredninger
- Komplekse allergologiske udredninger med diverse provokationsforsøg
- Biologisk behandling for svær astma
- Allergenspecifik immunterapi
- HjemmeNIV
- Invasiv udredning, se ovenfor
Om Medicinsk Afdeling
Den lungemedicinske funktion i Roskilde og Næstved er en del af Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde. Afdelingen har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. I Medicinsk Afdeling har 3 sengeafsnit med i alt ca. 57 senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.
Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.
Forskning
Medicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 2 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Professor Uffe Bødtger er leder af den lungemedicinske forskningsenhed i Region Sjælland (PLUZ) som også har 2 post-docs tilknyttet. Det lungemedicinske forskningsfelt er særligt indenfor invasiv kræftudredning med løbende og omfattende publikation i internationale tidsskrifter og deltagelse i internationale forskningsnetværk. Senest er tilkommet et forskningsområde indenfor efterundersøgelser af COVID19-patienter.
Afdelingen har tilknyttet 5 ph.d.-studerende, heraf 3 lungemedicinske.
Undervisning
Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, tre kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.
Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i
- Introduktionsstillinger
- Hoveduddannelse i almen medicin
- Hoveduddannelse i fem medicinske specialer, herunder lungemedicin
Afdelingens lægelige stab pr. 01.09.23
I Roskilde er der aktuelt 21 overlæger og 6 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Afdelingen har herudover fire 1. reservelæger og 16 reservelæger.
I Næstved er der 5 lungemedicinske overlæger, 2 afdelingslæger, 3 hoveduddannelseslæger og 2 reservelæger.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse pr. 1. november eller snarest muligt derefter. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, hvorfor det anbefales at sende ansøgning hurtigst muligt.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information om stillingen kan fås hos cheflæge Bue Juvik, rbju@regionsjaelland.dk, tlf. 47 32 20 01 eller mobil 93 56 84 47
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37443&linkref=29267&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903411