Sagsbehandler til barselsvikariat i Myndighedsafdelingen i Center for Handicap og Psykiatri, Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores visitatorer i handicapteamet i Team Myndighed og Visitation går på barsel. Vi søger derfor en barselsvikar til sagsbehandling af ansøgninger og løbende sager vedrørende servicelovens paragraffer. 

Hvis det er dig, skal du have lyst til at arbejde myndighedsmæssigt med bevilling af støtte efter servicelovens paragraffer til voksne borgere over 18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 

Konkret visiterer vi primært efter §§ 85, 95, 96, 97, 98, 103, 104, 107 og 108 i serviceloven. Visitation sker med afsæt i Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), og systemmæssigt anvender vi KMD Nexus og eDoc. Kontraktindgåelse, socialfaglig forhandling og beregning af egenbetaling er også blandt vores opgaver. 

Som barselsvikar i en visitatorstilling i Team Myndighed og Visitation vil du blive del af en myndighedsafdeling med i alt 16 visitatorer, et skiftende antal studerende/studentermedhjælpere og en stabsfunktion med 5 ansatte. Vi arbejder i teams med fælles ansvar for varetagelse af afdelingens samlede opgaver. 

Vi tilbyder

  • motiverede og engagerede kolleger med bred erfaring og faglighed, som brænder for arbejdet med målgruppen. 
  • faglig sparring og personlig udvikling i eget team – men også på tværs af teams
  • rig mulighed for at du kan være med til at præge din egen arbejdsdag
  • en flad organisationsstruktur og en uformel omgangstone
  • høj fokus på faglighed, trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • god introduktion til området

Vi ønsker

  • en kollega, som interesserer sig levende for sine medmennesker og besidder stor menneskelig indsigt
  • en kollega, som udviser ordentlighed og har stærke relationelle kompetencer
  • en kollega, som er ydmyg overfor andres oplevelser, meninger og holdninger, og som altid søger den gode og konstruktive dialog
  • en glad og smilende kollega med humor, positivt sind og godt humør
  • en kollega som bidrager til den fortsatte udvikling i teamet/afdelingen
  • en kollega som er åben og tydelig i sin kommunikation – såvel skriftligt som mundtligt
  • en kollega som forstår, at en stor del af arbejdet som visitator foregår bag skrivebordet med udførelse af administrativt arbejde

Vi forventer, at du

  • har en relevant faglig eller erfaringsmæssig baggrund (fx en baggrund som social- og sundhedsassistent og senere videreuddannet til socialrådgiver/socialformidler) 
  • har erfaring med myndighedsarbejde eller tilsvarende administrativt arbejde
  • har økonomisk indsigt og flair for IT
  • er robust og omstillingsparat
  • kan lide en travl og omskiftelig hverdag, hvor uforudsete hændelser nemt kan ændre på det planlagte
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • evner det tværfaglige samarbejde og er serviceminded
  • har gode kommunikative evner; skriftligt og mundtligt

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2024. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Trine Witt på telefon 5588 1312.

Ansøgningsfrist onsdag den 10. januar 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 17. januar 2024 og evt. 2. samtale fredag den 19. januar 2024. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955416

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet