Sagsbehandler til integrationsarbejde i Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe fremdrift gennem samtaler og er stærk til at skabe relationer? 

Bliv sagsbehandler i et team der brænder for integrationsområdet.

Vil du være med til at bane vejen for flygtninge ud på arbejdsmarkedet – fra første møde med Næstved Kommune til første job på arbejdsmarkedet? Vi søger dig, der synes det er værdifuldt og spændende at arbejde med mennesker, hvor kultur og sprog er et særligt parameter i jeres relation og samarbejde. 

Du bliver en del af Team Integration i Center for Arbejdsmarked, hvor vi bl.a. modtager og visiterer flytningen der lige er kommet til kommunen. Vi forestiller os derfor, at du er god til at skabe relationer relativt hurtigt med forskellige typer mennesker, og at du er en type, borgerne vil opleve som respektfuld, hjælpsom og professionel i den relation. 

Om jobbet 
Som sagsbehandler vil du fungere i en relativ ensartet struktur i løbet af ugen, med faste teammøder, sparringsmøder og en masse samtaler med borgere, der har brug for din vejledning til at guide dem videre. Du har kolleger, der har ansvaret for aktiviteterne ude i virksomhederne, som du samarbejder med, og du har sprogskolen og indsatsmedarbejdere i samme faciliteter som Integrationsteamet, da vi er organiseret i samme bygning. 

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Modtage og visitere nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt varetage al dokumentation og administration i den forbindelse. 
  • Gennem motiverende samtaler at arbejde på at forberede borgere på virksomhedsrettede aktiviteter. Samtalen er din vigtigste indsats, og derfor er vi også optaget af metode og fremgangsmåde i vores samtaler. 
  • Igangsætte virksomhedsrettede indsatser, herunder afdække og identificere job- eller uddannelsesmuligheder sammen med borger og evt.  virksomhedskonsulent. 
  • Udarbejde og indhente nødvendig skriftlig dokumentation mhp. progression, udviklingsmuligheder og beskrivelse af evt. skånehensyn.
  • Skabe et inddragende tæt samarbejde med borger, hvor der bl.a. arbejdes med jobplan og CV samt ”det gode match” af job og borger.

Hvem er du? 
Vi forestiller os, at du har en socialfaglig baggrund erfaring fra tilsvarende stilling og er fortrolig med Integrationsloven og LAB-loven. Det skal være naturligt for dig at arbejde struktureret, systematisk, have overblik og være god til opfølgning. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer, du har. 

For at fungere og trives i denne stilling er det yderligere vigtigt, at du: 

  • Har lyst til og interesse i at arbejde med borgere af anden etnisk oprindelse, at du er respektfuld og samtidig tør udfordre mennesker, der i perioder er sårbare steder i deres liv. 
  • Har erfaring med det motiverende arbejde – forstår at italesætte vejen mod arbejdsmarkedet tidligt i forløbet og give borger den rette støtte og redskaber.
  • Helt oprigtigt ved, at alle har kompetencer at bidrage med på arbejdsmarkedet og tror på at borgerne har ressourcer til at skabe værdi i et job – måske til en start på få timer. 
  • Har lyst til at arbejde med at afklare og beskrive borgers arbejdsevne, hos de borgere der har udfordringer udover ledighed

Det er vigtigt for os at få en kollega, der er udpræget teamplayer og som har gode samarbejdsevner. Vi håber også, du kan se værdi i, og har mod på tværfaglige samarbejde både i teamet og i organisationen, da det vægtes højt i stillingen. 

Læs job og personprofil her

Dit nye team  
Du vil blive tilknyttet Team Sprog og Integration, som består af 38 medarbejdere. Vi holder til i nyrenoverede faciliteter på Nygårdsvej, hvor du vil opleve en summen af mennesker, da vi både har mange borgere til samtaler hverdag, men også fordi vi huser danskuddannelserne og sprogundervisning af rigtig mange kursister dag og aften.

I integrationsteamet er vi 13 kolleger i et tværfagligt team, hvor du som sagsbehandler kommer til at få et tæt overlappende samarbejde med indsatsmedarbejdere, virksomhedskonsulenter, boligmedarbejdere og undervisere. 

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der er fokus på et stærkt fagligt miljø. Vi tilbyder en tæt faglig sparring, så du kan føle dig ”klædt på” til opgaverne og borgergruppen.  

Du kommer til at dele kontor med to friske kollegaer, som altid er klar med en hjælpende hånd. 

Du vil få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Din oplæring varetages af en nær kollega, en specialist med erfaring inden for det virksomhedsrettede arbejde samt en tydelig forventningsafstemning med din leder ift. din oplæringsplan. 

Vil du vide mere 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Holm-Nielsen på tlf. nr. 2174 8761 eller e-mail: krihol@naestved.dk 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL, Dansk Socialrådgiverforening og/eller HK

Tiltrædelse: Snarest muligt

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Der er tale om en fast stilling. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag 

Ansøgningsfrist: 
Søndag den 22. september 2024. 

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26. september 2024. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Nygårdsvej 110, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet