BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, der har lyst til et job med kontakt til unge uddannelsesparate på uddannelseshjælp. Du bliver sagsbehandler med myndighed i Center for Arbejdsmarked, der samarbejder tæt med det nye Center for Unge og Uddannelse.
Dit tværfaglige team
Vi er sagsbehandlere, jobkonsulenter, vejledere og uddannelsesmentorer – og dig som ny sagsbehandler. Vi arbejder med grupperne af åbenlys uddannelses -og Jobparate samt uddannelsesparate unge under 30 år. Vi visiterer, vejleder og opkvalificerer unge ledige tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse via forskellige aktiviteter og tilbud. Dette foregår primært via praktikker ude i virksomhederne, vi anvender vores praktikbank som det primære værktøj. Du vil som sagsbehandler også arbejde aktivt med praktikbanken.
Er du god til at få øje på ressourcer og muligheder sammen med den unge?
Du arbejder med unge, hvor målet er at finde deres fremtidige arbejdsplads eller uddannelse. Dette gør du i tæt samarbejde med vejledere og jobkonsulenter, hvor din primære rolle er at følge den unge fra visitation til job eller uddannelse. Du afholder job- og uddannelsesrettede samtaler med fokus på jobformidling, ABC-strategi og helt konkrete job mål. Derudover arbejder du også aktivt med vores digitale værktøjer såsom Candeno (digitalt jobcenter).
En uge består typisk af følgende opgaver:
- Visitationssamtale med ny-ledige unge samt administrative opgaver forbundet hermed
- Ved løbende samtaler finder vejen frem til job og uddannelse sammen med den unge
- Journalisering, henvisninger, bevillinger samt indhentning af data fra øvrige instanser
- Samarbejde med ydelse, psykiatri, misbrugscenter samt øvrige samarbejdspartnere
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra tilsvarende stilling, herunder opdateret i LAB-lovgivningen. Har du også erfaring som jobkonsulent, vil det være et plus. Det skal være naturligt for dig at arbejde struktureret, have overblik og være god til opfølgning. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer du har.
For at fungere og trives i denne stilling er det yderligere vigtigt, at du:
- Har evnerne og lysten til at fremhæve andres ressourcer og kompetencer
- Kan kommunikere konkret og tydeligt i skrift og tale
- Er god til tværfaglig sparring og samarbejde
- Har kompetencer til at vejlede unge mennesker og skabe gode relationer
- Kan arbejde i en politisk styret organisation og under de rammer og mål, der sættes
Grundig oplæring
Uanset hvem du er, vil du få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Din oplæring varetages af en nær kollega og en specialist med stor erfaring indenfor det virksomhedsrettede arbejde.
Tillid, Helhed og Dialog
Det er selvfølgelig afgørende, at du kan se dig selv arbejde med Næstved Kommunes værdigrundlag. Men det er mindst lige så vigtigt, at du kan se dig selv arbejde i en organisation, der er i proces med at gøre selvledelse til en bærende del, af den måde vi tænker forenkling på. Det betyder, at der er en forventning til, at du proaktivt tager ansvar for kerneopgaven og iværksætter samt skaber den rigtige indsats sammen med teamet. Det er jer, der er de fagprofessionelle. Forventning er derfor også, at det er jer i teamet, der søger sparring hos specialister og rådfører jer hos lederen efter behov. Vi regner med, at du kan tage ansvar, og formår du det, tilbyder vi en stilling med stor frihed til opgaveløsning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til overenskomst indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening og HK.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Rebecca Dalhoff, på telefon 2142 2417. Pga. ferieafvikling, træffes Rebecca Dalhoff først fra den 29. juli 2024.
Ansøgningsfrist mandag den 5. august 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Birkebjerg Alle 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084609