BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I 2024 skal tre af vores SSA´er noget helt andet. En skal være underviser på ZBC, en skal være mor og en skal på pension. Det betyder vi har behov for tre social- og sundhedsassistenter, en primært i dagvagt, en primært i aftenvagt, og en oplæringsvejleder der primært arbejder om dagen.
Vil du udfordre dine kompetencer i en hverdag, hvor 2 dage aldrig er ens?
Har du lyst til at arbejde med uddannelse og faglig udvikling monofagligt og tværfagligt i et tæt samarbejde med skønne borgere og deres pårørende? Så er du lige den vi leder efter.
Røjleparken består af 27 boliger, samt 4 midlertidige pladser, fordelt i fire huse. Vi er 35 ansatte, SOSU- uddannede, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog, økonomaer og sygeplejersker.
I januar 2022 etablerede vi et studiehus, for at udvikle kvaliteten af SSH-, SSA- og sygeplejerskeuddannelsen. Studiehuset er fortsat under udvikling og vores vision er, at gøre studiehuset tværfagligt, så vi også uddanner ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Samtidig er vi i gang med en proces, så studiehuset bliver hele Røjleparkens studiehus. Du bliver en ud af to oplæringsvejledere i studiehuset, der skal organisere og planlægge de uddannelsessøgendes uddannelsesforløb hos os, hvor deres læring er dit hovedfokus, den daglige vejledning kan varetages af alle. Lige nu har vi mellem 6 og 10 uddannelsessøgende på forskellige niveauer samtidig.
Vi går meget op i trivsel og faglighed. Du vil derfor opleve en synlig ledelse, der både tænker på dine faglige- og dine familiære rammer, ligesom du vil opleve en stor grad af selvbestemmelse. Vi mener forskelligheder er en styrke, der giver os alle flere perspektiver. Kompromisser bliver derfor undtagelsen og åbenhed for nye handlinger almindeligt. Hjerte og hjerne giver glæde og sikrer den bedste pleje af vores borgere.
Du får
- en god introduktion over minimum 14 dage
- kolleger der er anerkendende, engagerede og har humor
- mono- og tværfaglig sparring og et tæt samarbejde
- en spændende arbejdsplads i konstant udvikling fagligt og pædagogisk
- en synlig og nærværende ledelse, der lægger vægt på åbenhed og tillid, med fokus på dialogen og medarbejdertrivsel.
Vi forventer, at du
- er god til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, og har et højt ansvarsniveau
- er engageret og er med til at højne fagligheden
- kan arbejde selvstændigt og problemløsende
- er god til at samarbejde mono- og tværfagligt
- medvirker til det gode arbejdsmiljø, har humor og et smil på læben
- har en anerkendende tilgang til borger, pårørende, uddannelsessøgende og kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Stillingerne ønskes besat den 1. februar 2024, eller snarest muligt. Stillingerne om dagen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, og stillingen om aftenen er på 28 timer ugentligt.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Stillingerne ønskes besat den 1. februar 2024 eller snarest muligt.
Vil du vide mere eller har lyst til at besøge Røjleparken, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Kirsted på telefon 2545 1417.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist den 24. december 2023.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Enggårdsvej, 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955968