Socialpædagogisk Center Næstved søger afdelingsleder til helhedstilbuddet for borgere med Prader-Willi syndrom

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er på vej til et styrket fundament - men mangler lige at du tager med os!! 

Kan du skabe rammer der fremmer det tværfaglige samarbejde, og har du lyst til sammen med medarbejdere at skabe det gode hverdagsliv for borgere med PWS? 
Så kan vi tilbyde borgere og medarbejdere der glæder sig til at få dig med om bord, hvor vi sammen skal skabe et attraktivt og udviklende helhedstilbud i et trygt og tillidsfuldt miljø, med høj faglighed, fokus på borgeres individuelle liv, vejen til mestring og trivsel. 

Du vil blive dagligleder af et helhedstilbud, hvor vi råder over botilbuddet Orions Bælte samt aktivitets- og samværstilbuddet Cassiopeia. 
Du vil få tæt dialog og samarbejde med den øvrige ledelse i Socialpædagogisk Center Næstved og samarbejdende kommuner. Du skal kunne arbejde i et felt, som er politisk styret, og hvor Den Danske Kvalitetsmodel og social tilsyn er centrale parametre for kvalitet. 

Vi tilbyder

  • tværfaglige kompetencer som skal blomstre endnu mere med alle de forskellige nuancer, der kan være til gavn for borgere og tilbuddet, samt styrke samarbejdet
  • nærværende værdier som vi er stolte af
  • tæt samarbejde med faglig koordinator for helhedstilbuddet
  • at øve os og værdsætte den gode dialog i komplekse dilemmaer 
  • en tro på, at vi sammen går længst og derfor er det vigtigt med meningsskabelse i en travl hverdag
  • KRAP uddannelse 
  • supervision i ledelsesgrupper 
  • ansættelse på lederoverenskomst
  • et center der glæder sig til at byde en ny afdelingsleder velkommen

Din baggrund og faglige kvalifikationer
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende lederstilling fra botilbud for borgere med nedsat funktionsevne. Fokus er på høj faglighed, inddragelse af borgeren samt nærværende og udviklende miljøer. Det er afgørende, at du motiveres af lederrollen og af at praktisere ledelse i tæt dialog med pædagogisk og sundhedsfagligt personale, borgere/pårørende, andre kommuner og ledelseskollegaer på tværs af specialområder. 

Der lægges særligt vægt på følgende:

  • Faciliterende tilgang, hvor det er vigtigt at kunne understøtte medarbejderne i;
    • at navigere i borgeres umiddelbare behov, nærmiljøets forventninger og dilemmaerne i forhold til lovgivningen
    • at være specialister på området og have borgerens sind på sinde
    • at kunne understøtte medarbejder i at containe indre og ydre påvirkninger, særligt med fokus på høje følelsesmæssige belastninger
  • Faglig indsigt i specialområdet med ønske om at udvikle, undersøge tendenser og være katalysator for at seneste viden bliver implementeret i den eksisterende kultur
  • Pædagogfaglig uddannelse gerne suppleret med lederuddannelse på diplomniveau 
  • Indsigt i KRAP med et menneskesyn der bygger på en nysgerrig og undersøgende tilgang hvor mennesket ses som en ressource og ikke som et problem 
  • Low Arousal – Praksisnær relations pædagogik hvor vi arbejder bevidst med at nedbringe det forhøjet alarmberedskab, så vi stressreducerer og kravtilpasser den enkelte borger

Din personlighed:
Den ideelle kandidat er en fagligt velfunderet person med naturlige lederegenskaber og naturlig interesse for at skabe noget sammen med mennesker. Du skal evne en høj grad af empati og kunne navigere i høje følelsesmæssige belastninger. Du skal kunne se dig selv som en ansvarlig rammesætter og facilitator for afdelinger med motiverede medarbejdere. 

  • et grundlæggende ønske om at finde vejen sammen med borger, medarbejder, pårørende og relevante samarbejdsrelationer 
  • understøtte trivsel, godt humør og den gode attraktive arbejdsplads
  • at du som person er nysgerrig og kan lade dig begejstre 

Præsentation af virksomheden
Socialpædagogisk Center Næstved er kommunens bo- og aktivitetstilbud til mennesker med nedsat funktionsevne. Vores personale yder støtte til ca. 450. Vi er samlet set ca. 350 ansatte, 12 afdelingsledere, 1 vicecenterleder og 1 centerleder. 

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Præsentation af helhedstilbuddet Orionsbælte og Cassiopeia
På Orions Bælte og Cassiopeia er der samlet plads til 12 voksne med PWS. Borgerne bor i egne lejligheder, som er fordelt i 3 levegrupper med 4 lejligheder i hver. Aktivitets og samarbejdstilbuddet er fysisk placeret et andet sted i byen, hvilket borgerne støttes i at komme til og fra. 

Vil du læse mere kan du gå ind på https://www.socialpaedagogiskcenter.dk/ 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og Socialpædagogisk Landsforbund.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Arbejdstid pr. uge gennemsnitlig 37 timer på lederoverenskomst.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Centerleder Pernille Slott på telefon på 5588 2319. 

Ansøgningsfrist onsdag den 5. juni 2024.

1. ansættelsessamtale afholdes den 10. juni 2024 og 2. samtale afholdes 24 juni 2024.

Du skal forvente at kandidater der kommer videre til 2 samtale, elektronisk bliver inviteret til at medvirke i en personlighedstest, hvilket du vil få en tilbagemelding på, inden 2 samtale.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Ved Åsen 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet