BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem leder vi efter: En leder, der via medarbejder inddragelse og værdiarbejde, konstant og målrettet har beboerne i fokus og er i stand til at se og anerkende den enkelte medarbejder.
Visionen er, at Solgaven er et godt og rart sted at bo og gæste.
Vi arbejder ud fra et ledelses- og medarbejdergrundlag og værdierne: Helhed, dialog og tillid
De 4 fællesord: Nysgerrighed, engagement, faglighed og tillid.
Igennem dem skal du være motivator og lede medarbejderne, så de tager ansvar for både det faglige arbejde, men også for, at den enkelte beboers hverdagsliv bliver så god som mulig.
Du bliver en del af et mindre ledelsesteam, der består af forstander, 2 afdelingsledere, hvor den ene er souschef samt en kostfagligleder.
Du skal være til at præge, hvordan vi sammensætter Solgavnes ledelsesorganisation, da vi er i gang med at tænke nye tanker.
Vi tilbyder
- En spændende stilling på en god arbejdsplads med pæne tilsynsrapporter og høj beboer og bruger tilfredshed.
- Målrettet introduktion til opgaverne, herunder også oplæring i specialet.
- Lederkollegaer, der har og er i stand til at lede den enkelte medarbejder anerkendende.
- Engagerede, fleksible og ansvarsfulde medarbejdere.
- Medarbejdere og ledere der brænder for specialet og Solgaven.
- Aktive beboere med stor indflydelse på egen hverdag
Vi forventer, at du
- har lyst til at lære specialet og få forståelsen af vigtigheden heraf. Du ser specialet som en naturlig del af hverdagen, hvor du er med til at sikre den enkelte beboer, har en god dag.
- er et ansvarligt, selvstændigt og tillidsvækkende menneske med en imødekommende humørfyldt og uhøjtidelig tilgang til andre mennesker, hvor det er vigtigt, at du spiller den enkelte medarbejder god.
- har evnen til at motivere, engagere og skabe begejstring
- medvirker til at Solgaven også fremadrettet lever op til den faglighed og kvalitet, som vi dag har, et sted medarbejderne holder af at arbejde, samt er medspiller på at vedligeholde en høj beboer og brugertilfredshed.
- Tror på at god fastholdelse skaber grobund for god rekruttering.
- vil arbejde på at sikre, at Solgavens medarbejder har en høj faglig standard ud fra det muliges kunst. og derved er med til at sikre, at der er gives en god, omsorgsfuld pleje med høj faglighed.
- er holdspiller og samarbejder omkring driften med den øvrige ledelse, så det sikres, at vi opnår bedst mulig udnyttelse af personaleressourcerne
- har erfaring med personaleledelse og drift og kan lide at være i udfordringen med en snæver økonomisk ramme og sammen med os andre finde gode løsninger.
- medvirker konstruktivt i forandringsprocesser herunder inddragelse af medarbejdernes viden og forslag til organisationsudvikling.
- arbejder på, at samværet med beboerne er højt prioriteret, og er medskaber for gode oplevelser i hverdagen.
- har erfaring med at være i en politisk ledet organisation og med at lede forskellige faggrupper
- tænker de nære relationer ind, som en meget vigtig ressource og samarbejdspartner.
- har en god måde at kommunikere på, har tålmodighed, er nysgerrig og er medskaber for det gode samarbejde både i forhold til beboere, nære relationer, personale og interessenter.
Præsentation af virksomheden:
Solgaven er et af 4 speciale tilbud for synshandicappede borgere med et plejebehov i Danmark. Solgaven er en selvejende institution, der har drift-overenskomst med Næstved Kommune og har hjemme i Center for Handicap og psykiatri. Solgavens overordnet ledelse består af en bestyrelse og en driftchef i Næstved Kommune. Solgaven har landsdækkende funktion og der bor 65 beboere. Herudover er der åbent for daggæster i perioden mandag til fredag. Der ydes § 85 til en lille beboergruppe, som bor uden for Næstved. Solgaven har eget køkken, aktivitetsområde, vaskeri og rengøringspersonale til rengøring, også i boligdelen.
Vi har et stort samarbejde med frivillige, der betyder, at beboerne har mulighed for flere oplevelser. Ligeledes har vi en række festlige traditioner. Der ydes service efter § 83-86. Solgaven har en tværfaglig sammensat personalegruppe.
Solgaven er delt op i 3 plejeområder. Område A og B, hvor der bor synshandicappede med plejebehov og område C, hvor der bor synshandicappede, der også har en demenssygdom eller andre specialiserede plejebehov.
Solgaven arbejder efter Den danske kvalitetsmodel på det Sociale område.
Du kan ved henvendelse for tilsendt en job og kompetenceprofil.
Vi forventer, at du ved ansættelse som leder på Solgaven har en diplomuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller er villig til at gennemfører en, efter drøftelse med din nærmeste leder.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse: Den 1. januar 2024.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere: Du er velkommen til at kontakte forstander Gitte Olsen på telefon 21 49 94 24.
Se i øvrigt Solgavens hjemmeside: https://www.solgavennaestved.dk
Ansøgningsfrist: Mandag den 20. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes: Mandag den 27. november 2023.
Næstved Kommune og Solgaven har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Flagspættevej 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936245