BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Unik mulighed for at blive psykolog på en mindre Specialskole
Psykolog til betjening af specialskole søges til Psykologgruppen, Børnefamilieenheden, Næstved Kommune.
Vi starter et nyt spændende og udviklende samarbejde op mellem Næstved Specialskole og Psykologgruppen. Til dette søger vi en psykolog til at varetage opgaverne på vores specialskole, der er et specialundervisningstilbud for elever fra 0.-10. klasse med en varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, herunder også følelsesmæssige vanskeligheder og/eller comorbide udfordringer.
Næstved Specialskole er en selvstændig skole med egen økonomi og ledelse. Specialskolen er en del af folkeskoleområdet og står i spidsen for den faglige udvikling af specialundervisningsområdet i tæt samarbejde med folkeskolerne, forældre, myndighedspersoner og PPR. Du vil få en central rolle i udviklingen af Næstved specialskoles snitflader. På Næstved Specialskole er forældresamarbejdet højt vægtet.
Vi leder efter en psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych), som har interesse i og erfaring med at arbejde med det pædagogisk psykologiske arbejde. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring indenfor autismeområdet, og interesserer dig for det neuropsykologiske felt.
Vi forventer, at du
- har mod på, og gerne erfaring med at supervisere pædagogisk personale
- giver vejledning og sparring til personale og ledelse, samt omsætte PPVer til praksis
- kan undervise og holde oplæg for forældregrupper og personaler
- vil være med til at udvikle skolens pædagogiske praksis
- er interesseret i at tilbyde støttende samtaler til forældre efter behov
- bliver en del af visitationsprocessen på Næstved specialskole
- er en central del af udarbejdelse af skolens interne pædagogiske uddannelsesforløb
I Psykologgruppen får du
- intern gruppesupervision med kollager hver 14. dag
- mulighed for deltagelse i kurser omkring det pædagogisk psykologiske arbejde
- kollegialt fællesskab og sparring
Stillingen kan søges af psykologer med cand.psych. eller cand. pæd. psych. uddannelsen.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig og har spørgsmål til os, kan du henvende dig til Skoleleder på Næstved Specialskole Mads Harkjær Møller på mobil 2399 6460, Faglig koordinator Inge Hanberg på mobil 2545 0970 eller til Ledende psykolog Trine Rønne på mobil 2545 0274.
Ansøgningsfrist mandag den 19. august 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 22. august 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Herlufsholm Allé 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089242