Spændende stilling som Udbudskonsulent med fleksible arbejdstider og hjemmearbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du på udkig efter et job med fagligt spændende opgaver og frihed under ansvar til at planlægge din arbejdstid? Og har du det bedst i krydsfeltet mellem udbud, forretningen og eksterne leverandører?

Så er vi måske din næste arbejdsplads! Her får du fleksible arbejdstider, mulighed for at arbejde hjemme og et dynamisk arbejdsmiljø med plads til både fordybelse, sparring og nye udfordringer inden for udbuds- og kontraktområdet.

Om os
Du bliver en del af Kontoret for Økonomi og Indkvartering, som er ansvarlig for at håndtere Udlændingestyrelsens udbud, indkøb, økonomi, regnskab samt indkvartering af asylansøgere med fokus på bygningsmæssige og økonomiske forhold omkring asylcentre.

Du får ca. 35 kolleger, der alle er engagerede i deres arbejde. Vi lægger stor vægt på et godt socialt miljø med en munter omgangstone og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid.

Læs mere om os her.

Dine arbejdsopgaver

  • være ansvarlig for både mindre og større udbudsprocesser
  • gennemføre udbud, herunder foretage vurderinger af, om en opgave skal i udbud og lægge en plan herfor
  • inddrage og arbejde tæt sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere, så vi får gennemført vores udbud bedst muligt
  • indgå kontrakter og evt. forhandle ift. indgåelsen af disse
  • føre tilsyn med eksisterende leverandører og have kontakt til disse ifm. kontraktlige forhold
  • yde rådgivning og bistand ved indgåelse af og løbende styring af kontrakter
  • sparre og rådgive styrelsens fagkontorer vedr. udbudsspørgsmål
I stillingen får du stor indflydelse på og betydning for, at Udlændingestyrelsen kan fungere i praksis og løfte sine kerneopgaver. Eksempelvis i form af entrepriser på asylcentrene, løbende indkøb af håndværkerydelser og indkøb af driftsunderstøttende serviceydelser.

På sigt er der også mulighed for både selv at præge stillingens indhold og udvikle udbudsområdet i styrelsen.

Om dig

  • en relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.jur., cand.merc.jur. el.lign.
  • arbejder grundigt, løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
  • evner at styre udbudsprocesser og sikrer, at forretningens behov dækkes via de kontrakter, du udarbejder
  • er i stand til hurtigt og selvstændigt at sætte dig ind i nye juridiske problemstillinger – både inden for udbudsretten og mere generelt
  • skære en sag til, så det vigtige i sagen fremstår klart, uanset om det fx er til ledelsen eller leverandører
  • gode skriftlige kompetencer og samarbejdsevner
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

  • udbudsopgaver
  • kontraktret og styring
  • erhvervslejeret, byggelovgivning og entrepriseret
Vi tilbyder dig

  • en dynamisk arbejdsplads med afvekslende opgaver og plads til fordybelse i mange hjørner af udbudsretten
  • faglige udfordringer med tid til udbudsjuridisk sparring både internt og eksternt
  • fokus på din udvikling og opkvalificering af dine kompetencer i form af nye opgaver og ansvarsområder
  • flekstid og frihed under ansvar til at planlægge din arbejdstid
  • hjemmearbejde op til 2 dage om ugen efter individuel aftale
  • mulighed for nedsat arbejdstid, hvis det er relevant for dig
Yderligere information
Nysgerrig på stillingen? Så kontakt chefkonsulent Jasmina Jankovic på 61 81 60 06 / jaja@us.dk.

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest tirsdag den 3. september 2024.

Vi forventer at holde samtaler primo uge 37.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.

Stillingen er en fast stilling. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med gennemsnitligt 37 timer om ugen, men der er også mulighed for at blive ansat på deltid.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

US - Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100326

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet