BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter det helt rette sted, hvor din viden om lovgivningen og den socialfaglige praksis på beskæftigelsesområdet kan bringes i spil, så har vi jobbet til dig.
Du kommer til at bringe din erfaring i spil indenfor en bred pallette af understøttende opgaver på beskæftigelsesområdet, både i forhold til vores aktive indsatser, myndighedsopgaven og ikke mindst sikre at medarbejdernes viden er opdateret, når der kommer ny lovgivning. Herudover skal du arbejde med monitorering.
Hos os får du rig mulighed for at anvende din viden og kompetencer og du får en central rolle hvor du understøtter en fælles retning og forståelse på tværs af Team Job, Afklaring og Sygedagpenge i Center for arbejdsmarked. Teamet er sammensat af en række kompetente medarbejdere, som arbejder med sygedagpenge, ydelser, rehabiliteringsteam, fleksjob, ledighedsydelse, aktiv indsats, jobafklaring, exit-programmet og revalidering. Vi er i alt 75 ansatte, deraf 1 teamleder, 2 faglige ledere, 1 mødeleder i rehabiliteringsteamet, 2 faglige konsulenter. Derudover er vi en blanding af sagsbehandlere, ydelsessagsbehandlere, job og virksomhedskonsulenter, sundhedsfaglige medarbejdere og en enkelt coach.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads som har fokus på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder at vi ønsker at vores medarbejdere trives og løbende udvikles med deres opgaver.
- Et spændende job hvor du er med til at skabe ”den røde tråd” gennem hele teamet og i tæt samarbejde med kolleger i Center for arbejdsmarked og kommunens øvrige fagcentre
- Vi er en arbejdsplads som er præget af stort engagement, hvor både medarbejdere og ledelse brænder for deres arbejde og vi har fokus på at fejre vores succeser.
- Et godt fagligt miljø, hvor rammerne er frie, og hvor vi gerne tænker nyt og finder kreative løsninger
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer respekt, tillid og samarbejde, og hvor der er plads til at have det sjovt!
- Vi har desuden stor grad af frihed til at tilrettelægge egen kalender/opgaver, kantine, gode muligheder for hjemmearbejde og gratis kaffe/the/kakao.
Opgaven som specialist indebærer:
- Vejledning, sparring og opfølgning på særligt komplekse sager, mål og resultater i samarbejde med faglige koordinatorer, faglige ledere og medarbejderne
- Læringsunderstøttelse ift. lovgivning, principmeddelelser mv.
- Sparring i juridisk komplicerede sager
- Sikre overholdelse af forvaltningsretlige principper i teamet
- Monitorering og bidrage til at mål og resultater på området nås i samarbejde med personalelederne i afdelingen
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har relevant solid erfaring og/eller uddannelse inden for beskæftigelsesområdet og kendskab til beskæftigelsesområdet bredt
- Evner at tilgå arbejdet struktureret og kan holde overblik samt er udpræget holdspiller, der bidrager med positiv og understøttende adfærd
- Det er en fordel hvis du har en juridisk uddannelse eller langvarig erfaring med tolkning af lovstof
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Nygaard, på telefon 2545 0461
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Næstved Kommune og den forhandlingsberettigede organisation
Der er tale om en fastansættelse på 37 timer
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag
Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 20. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43
Stillingen forventes besat pr. den 1. december 2024 eller snarest muligt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven, 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122993