Specialkonsulent til Præhospitalt Center: Analyse, Automatisering og Optimering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du analytisk stærk og brænder du for dataanalyse og automatisering?
Vi søger en specialkonsulent til Præhospitalt Center, som kan analysere, afrapportere og simplificere store datamængder fra vores databaser, primært inden for driftsstyring, ledelsesinformation, økonomi, og telefoni.
Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre!

Dine arbejdsopgaver

  • Udføre dataanalyse og behandling af rådata ved hjælp af Microsofts dataværktøjer, SQL og i særdeleshed Excel.
  • Identificere og udnytte potentialet for automatisering og optimering af kernedriften i Præhospitalt Center.
  • Samarbejde med teamkolleger og interne partnere om udvikling og drift af databaseret ledelsesinformation, herunder dashboards.
  • Udarbejde dokumentation og procesbeskrivelser.
  • Teste, evaluere og drifte automatiseringsløsninger for at sikre optimal performance og brugervenlighed.
  • Produktion af ”hyldevarer” i form af statistikker og analyser som ofte forespørges.
  • Ad hoc-opgaver, ofte med kort deadline.

Dine kompetencer

  • Stærk analytisk sans og erfaring med databehandling og rapportering.
  • Fortrolig med Microsofts dataværktøjer, Excel og gerne SQL.
  • Kendskab til BI-værktøjer som Power BI eller Targit, samt programmering i SQL og gerne VBA.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og proaktivt opsøge behov og løsninger.
  • Gode kommunikationsfærdigheder og evne til at formidle selv komplekse problemstillinger på en let forståelig måde.

Vi tilbyder

  • En central rolle i vores data- og analyseteam, der forsyner ledelsen med relevante driftstal.
  • En arbejdsplads med et fladt hierarki og en omgangstone præget af højt humør og psykologisk tryghed, hvor alle kan komme med inputs og idéer.
  • En unik mulighed for at påvirke og styrke akutberedskabet i Region Sjælland gennem data, og dermed sikre tryghed for borgerne.
  • Dedikerede kolleger i administrationen, som med hver deres faglighed og forskellige baggrunde, bidrager til løsning af mange forskellige opgavetyper.

Mere om os
Administrationen i Præhospitalt Center består af 19 dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at sikre et stærkt og trygt akutberedskab for Region Sjællands borgere. Vores afdeling rummer en bred vifte af fagligheder – fra ledelses- og økonomikonsulenter til special- og chefkonsulenter, med data, løn og driftsplanlægning som arbejdsområde. For os er det vigtigt med en uformel, positiv og humørfyldt omgangstone, hvor alle trygt skal kunne komme med input og idéer til løsninger af fælles problemstillinger.

Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af os og samtidig kan sætte flueben ved størstedelen af ovenstående kompetencer, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vedlæg gerne eksempler på tidligere resultater inden for dataanalyse og automatisering.
Bliv en del af en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor vi bringer sundhedsydelserne tættere på borgerne. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet