Specialpædagogisk Netværk søger pædagog til EgeHuset med viden og erfaring ift. børn og unge med autisme og deres familier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialpædagogisk Netværk i Center for Børn og Unge er en del af Næstved Kommunes samlede tilbud til børn og unge i alderen 0 – 18 år med handicap/diagnoser/særlige behov og deres familier.

Specialpædagogisk Netværk er organisatorisk opdelt i et 0-6 år og et 6-18 års område. Vores ledige stilling er til sidste nævnte område.

6-18 års området består af det specialiserede fritidstilbud EgeHuset samt kontaktpersoner og familievejledere, der yder rådgivning og vejledning til børn og unge, søskende og forældre efter Servicelovens §11 og §52.

EgeHuset er et specialiseret fritidstilbud for normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år med primært autisme, hvor rådgivning og vejledning til forældrene er en del af tilbuddet.

Den ledige stilling er som udgangspunkt i gruppen for de yngste børn, der er i alderen 6-11 år.

I EgeHuset arbejder vi med primærfunktion, som bla. indebærer udarbejdelse af handleplaner og statusbeskrivelser, ansvar for status- og netværksmøder samt samarbejde med sagsbehandlere, skole og andre relevante fagpersoner.

Som pædagog i EgeHuset arbejder du med såvel støtte og guidning af børnene/de unge i hverdagen, samt med rådgivning og vejledning til forældrene.
Derudover vil du have familievejledningsopgaver i familier udenfor EgeHuset, hvorfor der i perioder kan ligge arbejdstid udover EgeHusets åbningstid.
Endvidere afholdes klubaftner for de unge, søskendekurser, kursus for forældre i autisme og ADHD, så du vil også kunne forvente, at der kan forekomme aftenarbejde og påregne et par enkelte weekender om året.

Åbningstiden for børnene i EgeHuset er kl. 12.00 – 17.00 mandag til torsdag. Fredag kl. 12.00 -16.00.  Der er dog morgenåbning hver dag kl. 6.30 – 8.00.
Desuden er der aftenåbent for de ældste børn og unge hver torsdag til kl. 19.00.
Der afholdes derudover overnatning, fester mv. hen over året.
I skoleferier og på skolefridage er der ikke aftenåbent, men åbningstid fra kl. 6.30 – 17.00, fredag kl. 6.30 - 16.00.

Vi forventer, at du som ansøger til stillingen

  • er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring.
  • er fagligt velfunderet med omfattende viden om og erfaring med normaltbegavede børn og unge med autisme og ADHD.
  • har erfaring med at arbejde med overskuelighed, forberedelse og visualisering og brug af autismespecifikke metoder og redskaber såsom KAT-kassen, sociale historier, dagsprogrammer mv.
  • har erfaring i at rådgive, vejlede og støtte normaltbegavede børn og unge med autisme og ADHD og deres familier.
  • er rolig og tydelig i din personlige fremtræden og evner at skabe gode relationer.
  • er nysgerrig, lyttende og møder børnene/de unge og forældrene, der hvor de er, med det udgangspunkt at familierne er eksperter i deres liv.
  • evner at tilrettelægge en struktureret hverdag, kan bevare overblikket og hele tiden være et skridt foran.
  • er mødestabil og fleksibel ifht mødetider og ikke har problemer med sene arbejdstider.
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.
  • har erfaring i og evner at arbejde tværfagligt med andre faggrupper eks. skoler, sagsbehandlere og psykiatri.
  • er fagligt reflekterende og kan modtage supervision.
  • er indstillet på at opkvalificere dig såvel fagligt som personligt.
  • har kørekort og bil til rådighed.

Vi tilbyder

  • et højt specialiseret fagligt miljø med forventning om faglig og personlig udvikling og opkvalificering.
  • internt grundlæggende kursus i autisme og andre relevante kurser.
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling af området og kreative fleksible løsninger.
  • en høj grad af selvstændighed, ansvar og indflydelse.
  • tværfaglige samarbejdsrelationer.
  • fast supervision.
  • sparring, hvor du får plads til faglig refleksion med dygtige kollegaer.
  • gode kollegaer og ledelse som værdsætter samarbejde og godt arbejdsmiljø.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Tiltrædelse 1. januar 2024.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder af Specialpædagogisk Netværk, Trine Springborg Krohn på telefon 2165 4753.

Ansøgningsfrist tirsdag den 21. november 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 28. og onsdag den 29. november 2023.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Troensevej 15, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938183

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet