BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i et job der er præget af nærvær, fleksibilitet, selvstændighed i en hverdag hvor borgerne, igennem tværfagligt samarbejde, altid er i centrum?
Så håber vi du vil søge ud til os i NV24 i Herlufmagle.
NV24 er et tværfagligt team bestående af SSA, SSH, sygeplejersker og terapeuter. Hver dag hjælper vi borgere i og omkring Herlufmagle, der af forskellige årsager ikke selv kan klare hverdagen. Opgaverne er mangfoldige, og som SSA vil hverdagen også byde på forskellige sygeplejeopgaver som medicindoseringer, sårpleje, insulingivning mv.
Vi arbejder kontinuerligt på at højne vores faglighed, så vi kan løse opgaverne med borgeren i fokus på bedst mulig måde. Vi er engagerede, fulde af humor og har dagligt fokus på det tværfaglige samarbejde.
I NV24, vil du blive en del af et team der kontinuerligt udvikles fagligt igennem læring. Til vores sparringsmøder sættes bl.a. fokus på emner som risikopræparater, dokumentation, sårpleje samt andre faglige emner der kan hjælpe i det daglige arbejde. Vi arbejder til dagligt i et højt tempo, og forsøger at hjælpe hinanden selvom vi kører alene.
Vi er i gang med en stor omorganisering mod små teams, hvor indflydelse og medbestemmelse på eget arbejdsliv bliver muligt. Det giver gode muligheder for at udvikle både sig selv og teamet som helhed, og vi får samtidig mulighed for at give vores borgere mere indflydelse på egen hverdag. Vi har indmøde på Birkevang Plejecenter i Herlufmagle og dækker et stort geografisk landområde hvor alle har tjenestebil til rådighed. Lige nu mangler vi en kollega der har mod på blandede vagter med fortrinsvis aftenvagter.
Vi søger dig der kan lide at arbejde med mennesker der befinder sig i livssituationer, hvor vores hjælp er nødvendig. Du har derfor gode kommunikations- og samarbejdsevner tilsat empati og hjertevarme.
Vi søger en kollega, der
- har lyst til at sætte borgeren i centrum
- motiveres af det tværfaglige samarbejde
- er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel
- har mod til at være ærlig
- trives med at have travlt
- er imødekommende, nysgerrig og respektfuld
- tør spørge, når du tvivler
- har lyst til at være en del af et team hvor humor er uundgåeligt i hverdagen.
Som kollega hos os får du:
- 2 dages fællesintro samt introduktion af kollega/mentor.
- Mulighed for udvikling af egne kompetencer samt hjælpe andre kollegaer til at udvikle deres.
- En hverdag med gode borgere og skønne, engagerede kollegaer.
- En fremtid med mulighed for større indflydelse sammen med teamet.
- Alsidig hverdag med borgeren i centrum.
Distrikt NordVest er et af 2 distrikter under Center for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune. Distriktet består af 9 hjemmeplejeteams samt 12 plejecenterteams.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem FOA og KL.
Tiltrædelse den 1. september 2024.
Arbejdstid pr. uge 37 timer i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend.
Fuldtidsindsats - Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette ved tiltrædelsen.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Vil du vide mere, eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte teamleder Sarah Brandtberg på telefon 2545 1304.
Ansøgningsfrist den 28. juli 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Enggårdsvej, 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082736