Studentermedhjælpere søges til spændende digitaliseringsprojekt hos NæstvedArkiverne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

NæstvedArkiverne søger 3 studentermedhjælpere. 

I den ene stilling, skal du fungere som koordinator for arkivets frivillige og styre indsatsen med at digitalisere og tilgængeliggøre arkivets samlinger. 

Det er vigtigt for os, at du både kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af samarbejdet med arkivets frivillige i digitaliseringsprojektet. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Vejledning og koordinering af arkivets frivillige
  • Digitalisering og transskribering af arkivalier, primært sogne- og byrådsprotokoller
  • Planlægning, forberedelse og efterbehandling af de frivilliges arbejde
  • Tilgængeliggørelse af digitaliserede arkivalier på Flippingbook
  • Digitalisering af fotos, dias og negativer

I de to andre stillinger, der er tidsbegrænsede til 10 måneder, skal du bl.a. formidle arkivernes samlinger til skoleelever, betjene læsesalens besøgende, være redaktør på arkivets hjemmeside, digitalisere arkivalier fra arkivets værdiredningsplan og bistå de frivillige medarbejdere i deres arbejde. 

Om dig
Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaver i stillingen den dag, du starter. For os er det i stedet vigtigt, at du er motiveret, venlig og imødekommende og kan arbejde struktureret med et projekt. Du skal have flair for at arbejde med digital formidling, og hvis du har erfaring med digitalisering af historisk materiale, formidling på digitale platforme eller historieformidling generelt, så er det et plus. Du vil komme til at arbejde med programmerne Transskribus og Flippingbook samt NæstvedArkivernes hjemmeside.

Om os
NæstvedArkiverne er Næstved kommunes arkiv. Vi arbejder med indsamling og bevaring af arkivmateriale, der er skabt i den kommunale administration samt arkivalier af privat oprindelse. Arkivets samlinger går tilbage til første halvdel af 1800-tallet og frem til i dag.
Stillingen som studentermedhjælper er placeret i Byråds- og Direktionssekretariatet, Team Strategi, Udvikling og Forvaltning, hvor vi foruden arkivering varetager opgaver indenfor fagområder som systemadministration, databeskyttelse, journalisering, service og projekter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Der er tale om en studenteransættelse, hvorfor du skal være indskrevet på en videregående uddannelse for at kunne komme i betragtning til stillingen. Bevis for studieaktivitet skal vedhæftes.

Tiltrædelse 1. september 2024.

Stillingen som koordinator ophører ved endt uddannelse.
De to projektstillinger er tidsbegrænset og udløber den 30. juni 2025.

Arbejdstid pr. uge er 15 timer. Du kan tilrettelægge dit arbejde, så det passer med studiet – så længe du kan fremmøde fast to formiddage ugentligt på læsesalen fra mandag til torsdag. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for hjemmearbejde, da vi har brug for, at du møder fysisk frem.

Vil du vide mere
Hvis du har konkrete spørgsmål, kan du ringe til Faglig koordinator Mie Andersen på telefon 5588 5031 eller 2545 0830.

Ansøgningsfristen er mandag den 10. juni 2024.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt tirsdag den 18. og onsdag den 19. juni 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Teatergade 8, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052638

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet