BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at vejlede unge og voksne om valg af uddannelse og karriere?
Studievalg Danmarks kerneopgave
Studievalg Danmark er en ressource i unge og voksnes valgproces. Vi laver studie- og karrierevejledning og giver dem mod, lyst og nysgerrighed til selv at håndtere overgange i og valg af uddannelse og karriere gennem hele livet. Vores hovedfokus er vejledning på ungdomsuddannelser, men vi vejleder også unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne.
Om barselsvikariaterne
Som studie- og karrierevejleder i Center Sjælland får du ansvaret for vejledning på en række ungdomsuddannelser. I samarbejde med hver skole udarbejder du en plan for din kollektive, gruppevise og individuelle vejledning for skoleåret.
Du skal synes, det er spændende, og får energi af, at afvikle mange vejledningsarrangementer for en eller flere klasser ad gangen på samme høje niveau hver gang, da kollektiv studie- og karrierevejledning i perioder fylder det meste i hverdagen.
De fleste dage vil du være alene ude på ungdomsuddannelserne, og der vil du arbejde sammen med skolernes vejledere, ledere, pedeller og lærere. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag, hvor du har ansvaret for at strukturere og udføre din vejledning i samarbejde med skolerne.
Stilling 1: Her får du ansvaret for skoler i Haslev, Vordingborg og Faxe, og er en 30-timers stilling med opstart 1. april 2024
Stilling 2: Her får du ansvaret for skoler i Næstved, Køge og Slagelse, og er en 32-timers stilling med opstart 1. maj 2024.
Ud over vejledning på ungdomsuddannelserne, skal du også vejlede unge og voksne som bruger vores vejledningstilbud via telefon og Zoom, ligesom der i stilling 2 også indgår vejledning på Slagelse Bibliotek og vores kontor i Næstved.
Vejledningen er individuelle samtaler, hvor du som vejleder skal bruge din professionalisme til at gøre samtalen relevant og meningsfuld.
Vi vejleder en meget divers målgruppe og vægter derfor også diversitet blandt vores vejledere. Derfor opfordrer vi alle kompetente ansøgere til at søge stillingen.
Se evt. denne video, hvor studie- og karrierevejledere fortæller om deres hverdag; https://studievalg.dk/job/.
Om centeret
De ansatte i centret bliver dine nærmeste kolleger, som består af en centerleder og 9 vejledere.
Om dig
Du kan blive vores nye vejleder, hvis du:
- Har kompetencer og lyst til at lave kollektiv, gruppevis og individuel studie- og karrierevejledning
- Gerne vejlederuddannet eller har erfaring med vejledning
- Får energi af at stå foran en eller flere klasser, forældre, lærere og kolleger i formidlingen af budskaber og får pointerne til at stå skarpt
- Har indsigt i de gymnasiale- og erhvervsuddannelser samt fagligt kendskab til unge
- Har indsigt i erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser samt efter- og videreuddannelsessystemet
- Har lyst til at arbejde selvstændigt med planlægning og gennemførsel af vejledningsaktiviteterne på egen hånd
Om os
Vi tilbyder et job, hvor du:
- Får et fleksibelt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi alle er engageret i vores profession og professionalisme
- Både arbejder som solist, holdspiller og samarbejdspartner
- Selvstændigt planlægger, koordinerer og afvikler arbejdsopgaver – især vejledningsaktiviteter
- Udvikler din egen vejledningskompetence gennem kollegial sparring
Praktiske oplysninger
Der er en del transport forbundet med vejledning på skoler og eksterne lokationer. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort og råder over bil til arbejdskørsel.
Du ansættes i Studievalg Danmark som studie- og karrierevejleder på baggrund af din erfaring og uddannelsesbaggrund efter gældende overenskomst i staten.
Ansættelsesperioden er minimum 6 måneder, men perioden kan evt. forlænges, når de endelige barselsplaner er fastlagt.
Yderligere oplysninger om barselsvikariaterne fås ved henvendelse til Centerleder Per Mejer Larsen på tlf.: 3333 2071 eller mail: pml@studievalg.dk - eller hos studie- og karrierevejlederne Morten Georg Hansen på tlf.: 3333 2076 eller mail: mge@studievalg.dk eller Line Lilholt på 3333 2078 eller mail lili@studievalg.dk.
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk. NB: Angiv, om du søger stilling 1, stilling 2 eller begge stillinger.
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i Næstved den 21. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Studievalg Danmark - Næstved, Jernbanegade, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975924