BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du stærke skriftlige kompetencer og interesse for databeskyttelse, informationssikkerhed og GDPR? Så bliv studentermedhjælper i Udlændingestyrelsen og få et studierelevant job, hvor du får hjælpsomme kolleger og mulighed for at opbygge et bredt netværk.
Om os og stillingen
Du bliver en del af Udlændingestyrelsens Enhed for Databeskyttelse og Informationssikkerhed, hvor vi hovedsageligt arbejder med databeskyttelsesforordningen og dertil relaterede problemstillinger.
Du får nogle meget engagerede kollegaer med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er optaget af løbende at dele viden og erfaringer med hinanden i et miljø, hvor et tværgående samarbejde prioriteres højt. Samtidig er vi uformelle i vores omgangstone og vægter et godt kollegialt sammenhold.
Vi favner over et bredt fagligt område, og der er derfor tale om en stilling med en stejl læringskurve og med både spændende og udfordrende opgaver inden for databeskyttelse og informationssikkerhed.
Du får ansvaret for dine egne opgaver, men du skal også samarbejde med interne og eksterne aktører på databeskyttelsesområdet.
Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper
En del af din primære arbejdsfunktion er at bistå en af vores medarbejdere med synsnedsættelse. Der vil for eksempel være tale om kvalitetssikring af skriftlige produkter og systematisering af viden samt bistand til pågældendes opgaver.
Derudover skal du:
- understøtte enhedens arbejde med udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvensanalyser
- understøtte enhedens arbejde med leverandørstyring og indgåelse af databehandleraftaler
- håndtere registreredes rettigheder og brud på persondatasikkerheden
- bistå med interne tilsyn og større ad hoc opgaver
- studerer på en relevant uddannelse
- evner at strukturere og koordinere din arbejdsdag efter deadlines og øvrige prioriteter
- kvalitetsbevidst, grundig og god til retskrivning og skriftlig kommunikation
- flair for at formidle kompliceret stof på en letforståelig måde
- godt humør og har gode samarbejdsevner
Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Christian Due på telefonnummer 40 13 60 61 eller e-mail chrdu@us.dk.
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis mv. senest søndag den 27. oktober 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 44. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
US - Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130319