Sundhedsfaglig medarbejder til PsykInfo
Motiverer det dig at bruge din brede psykiatrifaglige viden og din velfunderede indsigt i recovery til at rådgive regionens borgere og styrke peerindsatsen i Psykiatrien? Har du erfaring med at formidle til forskellige målgrupper? Så er du måske vores nye kollega.
PsykInfo søger en sundhedsfaglig medarbejder, som har arbejdet med recovery og også gerne peerstøtte i behandlingspsykiatrien, da en af vores kollegaer har fået nyt job. Som sundhedsfaglig medarbejder i PsykInfo bliver du en del af en tværfaglig enhed med mange samarbejdsflader. Du kommer både til at arbejde tæt sammen med dine sundhedsfaglige kollegaer i rådgivergruppen og have et tæt samarbejde med din kollega, som er konsulent for peerstøtte.
Dine opgaver:
- Rådgivning til borgere, som ringer eller møder op i PsykInfos anonyme rådgivning i Næstved eller Roskilde på faste dage. Her skal du bruge din mangeårige viden og erfaring fra behandlingspsykiatrien til at rådgive borgerne indenfor psykisk lidelse og recovery, så de oplever at komme godt videre på deres vej.
- Arbejde med peerstøtte i samarbejde med vores konsulent for peerstøtte. Dine opgaver er bl.a. sparring, introduktion til peerstøtte, rekruttering af nye peermedarbejdere og oplæg om peerstøtte.
- Holde oplæg og deltage i undervisning sammen med frivillige med bruger- eller pårørendebaggrund og anvende dine formidlingsevner til at udbrede og nuancere viden om psykisk lidelse og recovery.
- Planlægge, gennemføre og evaluere arrangementer og talks om psykisk lidelse og recovery, som PsykInfo står for at afholde i hele regionen.
Du har:
- Relevant sundhedsfaglig uddannelse f.eks. sygeplejerske som de øvrige medarbejdere i rådgivergruppen.
- Bred faglig viden om psykiske lidelser og erfaring fra arbejde i voksenpsykiatrien og gerne børne- og ungdomspsykiatrien.
- Interesse for at undervise og formidle.
- Interesse for peerstøtte og gerne erfaringer fra at have arbejdet sammen med peermedarbejdere.
- Evne til at reflektere og møde forskellighed med interesse og empati.
- Engagement i arbejdet med at styrke recoveryorientering og afstigmatisere psykisk lidelse.
- Godt kendskab til brug af Office pakken, dvs. er som minimum fortrolig med Outlook, Word og PowerPoint.
Vi tilbyder:
- Meningsfyldte arbejdsopgaver, der gør en forskel for andre mennesker.
- Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver, der løfter det fælles formål om at styrke recoveryorientering, afstigmatisering og brugerinddragelse.
- Et tværfagligt fællesskab med godt samarbejde på tværs af forskellige perspektiver og faglig tilknytning i et mindre rådgivningsteam.
- Mulighed for faglig udvikling indenfor brugerinddragelse, afstigmatisering og recovery.
- Supervision og teamudvikling.
- God og grundig introduktion.
Om din nye arbejdsplads
PsykInfo er en rådgivnings- og udviklingsenhed i Psykiatrien Region Sjælland, som arbejder med at styrke viden, afstigmatisering, brugerinddragelse og recovery indenfor og udenfor psykiatrien i et brobyggende samarbejde imellem mennesker og sektorer. PsykInfo står bag sundhedsfaglig rådgivning om psykisk lidelse, psykiatrien og recovery, gratis arrangementer rundt om i regionens større byer og en række udviklingsprojekter i psykiatrien, herunder implementering af recovery strategi og peerstøtte. PsykInfo er desuden koordinator for landsindsatsen EN AF OS og frivillighed i Psykiatrien Region Sjælland.
Stillingen er på 37 timer, der primært foregår i dagtimerne, torsdage til kl. 18 hver 14. dag. Der kan være aftenarbejde op til to gange om måneden. Du kommer til at arbejde i både Næstved og Roskilde og ved arrangementer i hele Region Sjælland. Jobbet indebærer derfor en del kørsel, så jobbet forudsætter kørekort. Ansættelse pr. 1. februar 2025.
Yderligere oplysninger fås hos leder, Anne Mette Billekop, på telefon 4036 5378. Du kan også kontakte rådgiver Christel eller konsulent for peerstøtte Christina på 70 25 02 60 for at høre yderligere om hvert område.
Ansøgningsfrist 24. november 2024. Første samtaler afholdes 12. og 13. december, 2. samtaler gennemføres 16. december. Ansættelsesstart senest 1. februar 2025.
Læs meget mere om PsykInfo på www.psykiatrienregsj.dk/psykinfo
Læs meget mere om peerstøtte på www.psykiatrienregsj.dk/peers
Læs mere om recovery på www.psykiatrienregsj.dk/recovery
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139156