BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny sygeplejekollega til team V23, som er et byteam i den vestlige del af Næstved by. Kørekort er et krav.
Vi arbejder i tværfagligt sammensatte teams, der arbejder i blandende vagter, dag og aften. I teamet er vi underinddelt i miniteams. Her mødes vi hver uge og drøfter borgerrelaterede problemstillinger med mulighed for faglig sparring. Med forventningen til denne tværfaglige, koordinerende sygeplejeindsats følger et lokalt forhandlet løntillæg.
Vi søger nu en sygeplejerske, som kan trives i blandede vagter, og som kan balancere mellem at arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et kollegialt fællesskab. Som en del af stillingen varetages også akutfunktionen i distriktet. Du skal have lyst og kompetencer til at vejlede kollegaer. Også akutfunktionen honoreres efter gældende aftale.
Opgaverne er mange og varierende. Ligeså er borgerklientellet, der varierer fra 0 til 100+ år, og indbefatter +500 borgere. Du vil modtage oplæring i de opgaver, du ikke har kendskab til, så du skal have lyst til at lære nyt. Udover de instrumentelle sygeplejefaglige opgaver, rummer en stor del af hverdagen koordinering og opfølgning i de enkelte borgerforløb.
Vi i Næstved Kommune er på en rejse mod en bedre ældrepleje, hvor vi har en vision om at ville skabe mere kontinuitet for vores borgere. Vi vil også gerne kunne give den enkelte ansatte mere ansvar og medindflydelse. Et fremtidigt ønske er selv at kunne tilrettelægge alt fra ferier, vagtplaner og ruter. Processen er i gang og vi stiler mod start 2026 at have vendt op og ned på store dele af vores hverdag – til gavn for både borgere og ansatte. Næste stop er en ny organisering i små, faste teams.
Skal du med på rejsen? Så send os din motiverede ansøgning.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Stillinger til besættelse: 1.
Arbejdstid pr. uge 37 timer med dækning hver tredje weekend, blandede vagter dag/aften.
Ansøgningsfrist: den 1. maj 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende indtil den rette er fundet.
Næstved Kommune har røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Marskvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032383