BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at styrke det ambulante forløb gennem øget patientinddragelse og en recovery orienteret tilgang- så læs videre.
Stillingen er en spændende sygeplejerskestilling hvor omdrejningspunktet er at tilbyde patientbehandling længst mulig i lokalmiljøet ud fra F-ACT modellen.
Fleksibel udgående opsøgende behandling i nærmiljøet (F-ACT) F-ACT er en hollandsk metode for ambulant psykiatrisk behandling. Fokus for metoden er at være der hvor patienten ønsker at lykkes. Med F-ACT sikres et mere tværfagligt samarbejde med patienten hvor behandlingsintensiteten tilpasses fleksibelt efter patientens behov.
Teamets målgruppe er voksne over 18 år med lidelser som skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser og fra 1. september også patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Gennem ”definerede forløb” der aftales med udgangspunkt i patientens ønsker, håb og forventninger til behandlingen og psykiatriens muligheder søger vi at tilrettelægge et individuelt planlagt og aftalt forløb.
Distriktspsykiatrien er en del af Psykiatriens Hus - Integreret psykiatri, som inkluderer en høj grad af samarbejde med Næstved Kommune.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med et kontinuerligt fokus på trivsel og faglig udvikling.
Du bliver en del af et tværfagligt sammensat team der består af ansvarsfulde og engagerede medarbejdere med et højt fagligt niveau.
I Distriktspsykiatrien Næstved er der i alt 10 kliniske kontaktpersoner (som er sygeplejerske ergoterapeut eller socialrådgiver) der koordinerer behandlingstilbuddene for patienter i målgruppen. Udover F-ACT tilbuddet forestår den kliniske kontaktperson (blandt andre) gruppebehandling og afholder individuelt aftalte samtaler med patienter og pårørende.
Stillingen er som en af de 10 kliniske kontaktpersoner.
Jobbet medfører en høj grad af tværsektorielt samarbejde herunder deltagelse i samarbejdsmøder som en del af en målrettet indsats for at skabe af sammenhæng i patientforløbene.
Dine opgaver som sygeplejerske i F-ACT teamet er endvidere:
At være klinisk kontaktperson for en skiftende gruppe patienter
Samtaler, hjemmebesøg og udebesøg
Sparring/samarbejde med dine kollegaer
Medicinadministration
Tidstro dokumentation i journalen.
Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende.
Vi sørger for at du er klædt på til jobbet gennem grundig introduktion og de første 12 måneder er du tilknyttet en mentor.
Vi har fastlagt månedlig undervisning og supervision.
Vi søger en autoriseret sygeplejerske
Der brænder for det psykiatriske speciale - måske har erfaring med at arbejde med mennesker med rusmiddelproblematik og har et stort engagement kan tage ansvar og har fokus på kerneopgaven.
En sygeplejerske der er fleksibel og forandringsparat og har interesse i og lyst til kontinuerlig udvikling - blandt andet af F-.ACT .
- er rummelig kreativ og en dygtig kollega/samarbejdspartner
- der vil spille en aktiv rolle i at styrke båndet mellem ambulatoriet og sengeafsnittene samt med øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere.
En kollega der kan arbejde selvstændigt, men også i grupper - F-ACT team og tværfagligt i øvrigt.
Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis du har erfaring fra socialpsykiatri og eller fra
hospitalspsykiatri.
Hvem er vi?
F-ACT team Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.
Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.
Vi har OPUS tilbud tilknyttet.
Ansættelse: 1. september 2024.
Samtaler: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter ny løn princippet.
Indhentelse af referencer og straffeattest indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillingen. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083061