BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejerske fast stilling, fra d. 1. november 2024
Stillingen er weekendfri, med blandede vagter primært i toholdsskift, med funktion både i ambulatorie og sengeafdeling.
Sengeafsnittet er 5-døgnsafsnit, dvs åbent fra mandag morgen til fredag eftermiddag.
Vi er privilegeret ved at have fri på mange helligdage, og du vil således også have fri i juledagene og til nytår. Planlagt ferie respekteres.
Vi er en meget blandet personalegruppe, både mht alder og erfaring. Vi er rummelige, har godt humør og er kendetegnet ved at tage godt imod nye og hjælpe hinanden i hverdagen.
Vi arbejder med ansvarsområder, således at ALLE bidrager til en høj faglighed, og har muligheden for at dykke ned i interesseområder.
Vi arbejder med en del projekter i afdelingen, men har også kolleger som elsker plejen ude hos patienterne, og således supplerer vi hinanden godt.
Ift aften- og nattevagter har du mulighed for at ønske enten 2 eller 4 vagter ad gangen.
Du vil i introduktionsperioden blive tilknyttet vores onboarding-sygeplejerske.
Vi glæder os til at få en ny kollega, og høre hvad lige præcis DU kan berige vores gruppe med.
Vi søger en engageret sygeplejerske, som vil brænde for god sygepleje til den planlagte patient. Vi arbejder hele tiden med Det Gode Patientforløb, og meget af vores sygepleje handler om information. Vi prioriterer at vores patienter føler sig ventet og velkommen.
Om sengeafdelingen
Vi har et mål om at operere ca 45 alloplastikker om ugen (blandet knæ- og hoftealloplastikker), og er dermed et af landets største alloplastikcentre.
Patientens indlæggelse er oftest kun 1 døgn, og vi arbejder lige nu med "sammedagsalloplastikker" som går hjem på operationsdagen. Derfor er patientforløbet bygget op med information som starter i ambulatoriet og følges op efter indlæggelsen med telefonisk kontakt og til nogle af forløbene også med kontrol i sygeplejeambulatorium.
Om ambulatoriet
I ambulatoriet forundersøges både alloplastikpatienter og sammedagskirurgiske patienter indenfor hånd-, fod- og idrætskirurgi. Du vil blive oplært i de gængse funktioner. Der er særlige ansvarsområder i ambulatoriet. Disse funktioner varetages kun af dem som har disse områder. Vi har gang i flere spændende projekter.
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birte Kristensen, 56 51 30 73, bkrt@regionsjaelland.dk og du er velkommen til at komme på et uforpligtende besøg
Bemærk at stillingen kun kan søges elektronisk
Ansøgning bedes indehold cv, med oplysning om cpr.nr., eksamensår og resultat, nuværende ansættelse evt. med referencer, tidligere ansættelse.
Dokumentation på certificering i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelsen.
Løn- og ansættelsesforhold
Sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 18/9- 2024
Samtaler indkaldes via mail, og forgår i uge 39
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110543