Sygeplejerske, til plejecenteret i Røjleparken i Fensmark, Distrikt NordVest i Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har desværre måtte sige farvel til en af vores to sygeplejersker, da hun har søgt andre udfordringer.

Ældreområdet i Næstved kommune er midt i en spændende forandringsproces, der vil forme vores måde at arbejde på. Fra den 1. september etablerer vi små tværfaglige teams, der skal varetage helhedsplejen omkring en mindre gruppe borgere for at optimere tilbuddet til borgerne og styrke vores faglighed. 

Projektet hedder: ” Vi ses i morgen”

Vil du være en del af denne udviklingsproces og udfordre dine kompetencer i en hverdag, hvor 2 dage aldrig er ens?
Har du lyst til at arbejde rehabiliterende, med uddannelse og faglig udvikling monofagligt og tværfagligt i et tæt samarbejde med skønne borgere og deres pårørende? Så er du lige den vi leder efter. 

Røjleparken består af 27 boliger, samt 4 midlertidige pladser, fordelt i fire huse. Vi er 35 ansatte, social -og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en pædagog, to økonomaer og to sygeplejersker.  

Vi arbejder med forskellige udviklingsprojekter. Nogle foregår i hele kommunen, andre foregår hos os:

  • Lige nu er der opstartet et kompetence-løft projekt af sygeplejersker og assistenter i kommunen, i PVK anlæggelse/pleje, medicinering og ABCDE, LEVEL og digital patient flytning med henblik på E-hospital i eget hjem.
  • Siden maj 2023, har vi arbejdet med organisering i miniteams, så du primært arbejder med borgere i 2 huse. Dette giver mulighed for større ansvar til den enkelte og mulighed for fordybelse.
  •  I januar 2022 etablerede vi et studiehus, for at udvikle kvaliteten af SSH-, SSA- og sygeplejerskeuddannelsen. Studiehuset er fortsat under udvikling og vores vision er, at gøre studiehuset tværfagligt, så vi også uddanner ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. 

Vi går meget op i trivsel og faglighed. Du vil opleve en synlig ledelse, der både tænker på dine faglige- og dine familiære rammer, ligesom du vil opleve en stor grad af selvbestemmelse. Vi mener forskelligheder er en styrke, der giver os alle flere perspektiver, og mulighed for nye handlinger.

Dine vagter vil primært ligge på hverdage i dagtimerne, men du skal være indstillet på at tage weekendvagt hver 4 weekend. Det kan være aktuelt, at du går i vagt, når andet personale skal oplæres i specifikke ting hos borgerne eller hvis meget komplekse borgere kommer til vores midlertidige pladser eller bliver udskrevet fra sygehuse i aften eller weekend. Du vil både sidde med administration og være med i den direkte pleje af borgerne.

Udtalelse fra teamets sygeplejerske:

"At være sygeplejerske i Røjleparken kræver dagligt at tage ansvar og sige til og fra - koordinere og prioriterer opgaver i løbet af dagen. Vi står ofte i akutte situationer, hvor det er vigtigt at holde fokus og tage beslutninger. Vi har meget komplekse borgerforløb, som kræver en hurtig sygeplejefaglige vurdering. Det betyder at tværfagligt samarbejde har en stor betydning. f.eks.; ergo, pårørende, læger, samt visitationen. Jeg oplever at få meget ansvar, hvilket kun gør at jeg engagerer mig yderligere i mine opgaver. Jeg føler ejerskab og er medspiller med min ledelse. Jeg finder glæde i det gode kollegaskab vi har, og vi er gode til at være der for hinanden. Vi udviser forståelse og omsorg og er lyttende overfor hinanden. Vi er alle forskellige, men på trods, finder vi alligevel en fælles vej.” 

Du får

  • en god introduktion over minimum 14 dage
  • kolleger der er anerkendende, engagerede og har humor
  • mono- og tværfaglig sparring og et tæt samarbejde 
  • en spændende arbejdsplads i konstant udvikling fagligt og pædagogisk
  • en synlig og nærværende ledelse, der lægger vægt på åbenhed og tillid, med fokus på dialogen og  
  • medarbejdertrivsel.

Vi forventer, at du

  • er god til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, og har en høj grad af ansvarlighed
  • er engageret og er med til at højne fagligheden
  • kan arbejde selvstændigt og problemløsende
  • er god til at samarbejde mono- og tværfagligt 
  • medvirker til det gode arbejdsmiljø, har humor og et smil på læben
  • har en anerkendende tilgang til borger, pårørende, uddannelsessøgende og kollegaer.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR. 

Stillingen ønskes besat den 1. juli 2024 eller snarest muligt. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer med arbejdsweekend hver fjerde uge.

Fuldtidsindsats - Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette ved tiltrædelsen. 

Vil du vide mere eller har du lyst til at besøge Røjleparken, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Kirsted på telefon 2545 1417.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist den 17. maj 2024. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Enggårdsvej, 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet