BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
Vi er ikke en helt almindelig tandklinik, men et sted, hvor vi udfordres og alle bidrager med solid faglighed og personlighed. Et læringsrigt arbejdsmiljø med højt specialiseret tandbehandling for Specialtandplejepatienter, du får dine kompetencer i spil på en ny og udfordrende måde – og er du dygtig, så skal du søge stillingen som tandlæge hos os.
Velkommen til dit team
Vores opgave er at fremme tandsundheden for den fysiske og psykiske udfordrede patientgruppe. Hos os arbejder du med alle facetter af tandlægefaget, mens du udvikler dit kendskab til medicinske, somatiske og udviklingsforstyrrede tilstande, hvilket kendetegner vores patientgruppe.
Vi er en erfaren personalegruppe, der gerne vil støtte op om dig som den dygtige tandlæge, der sammen med os vil gøre en forskel. Vi har 5 klinikrum, OP, CBCT og Trios scan. Vi bruger Al-dente og Romexis. Vi har tilknyttet en kirurg til vores team, og når vi har vågen sedering har vi en anæstesisygeplejerske i klinikken.
Vi har ca. 1200 patienter tilknyttes vores tandpleje. Sidste år modtog 360 patienter behandling i generel anæstesi på enten Slagelse eller Næstved Sygehus.
Der er tæt samarbejde med kommunerne i Region Sjælland.
Specialtandplejen er en del af Region Sjællands Tandpleje, som har base på Næstved Sygehus, sammen med Regionstandplejen. Her sagsbehandler vi også ansøgninger jf. Sundhedslovens § 166, vi tilbyder forbyggende tandpleje til kræftpatienter som modtager strålebehandling i hoved/halsområdet og administration for Tandpinevagten.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Behandle patienter (både konventionelt, i vågen sedering og på sigt også under anvendelse af generel anæstesi på sygehuset)
- Behandle patienter i psykiatrien
- Tæt samarbejde med vores behandlende tandklinikassistenter
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet tandlæge med ret til selvstændig virke i minimum 5 år
- Du kan lide at arbejde med en mangfoldig patientgruppe og deres pårørende
- Du har erfaring med aftagelig og fast protetik
- Du har gode samarbejdsevner og arbejder inddragende
- Du har høj faglighed og ansvarlighed
- Du arbejder selvstændigt og afslutter egne opgaver
- Du har stærke IT – kompetencer og skriftlighed
- Du vægter tillid, loyalitet og et godt humør højt
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen inkl. frokost og ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. juli 2024.
En deltidsstilling kan ligeledes tilbydes, hvis du ønsker at bidrage med din faglighed til vores patientgruppe.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Specialtandplejen, Næstved Sygehus. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn.
For den rette kandidat er der et yderst attraktivt lønniveau og gode muligheder for faglig udvikling.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser hurtigst muligt, dog senest den 10. juni 2024.
Vi afholder samtaler løbende
Kontakt os gerne
Har du lyst til at komme på besøge – kan du kontakte vores koordinerende tandklinikassistent Bettina Sørensen på tlf. 58 55 81 21 og få en aftale.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
- Strategien 2022 – 2025 Region Sjælland – For borgerne
- Sundhedsaftalen 2024-2027
Derudover kan du også se mere her:
Se video fra Specialtandplejen her.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034870