BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores serviceteam på Campus Næstved søger vi en ny kollega. Har du en høj teknisk forståelse og har du tidligere arbejdet med tekniske systemer i forhold til fx bygningsdrift? Er du derudover meget lærenem, har gåpåmod og er frisk på at yde service af høj kvalitet til glæde for vores studerende, kursister og medarbejdere i dagligdagen? Så skal du læse videre.
På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om, at vores studerende skal være i centrum. Vores serviceteams på campusserne har et højt serviceniveau. På den måde oplever de studerende, at der på deres campus er et godt studiemiljø med plads til faglighed og sociale fællesskaber, fordi der er styr på teknikken og bygningsdriften.
Din profil
Der skal være styr på teknikken og vores bygninger. Du skal som teknisk servicemedarbejder bidrage til, at vores studerende og ansatte oplever service af høj kvalitet. Det betyder, at vi reagerer hurtigt, og at fejl bliver rettet så hurtigt som muligt på en venlig og imødekommende måde. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:
Du har et godt indblik i det digitale univers.
Du har et stort kendskab til AV-udstyr, herunder iPads, mobiltelefoni og videomødeudstyr. Samtidig er du klar til at løse problemet, hvis der er noget teknisk, der driller.
Overblik i hverdagen.
Det er vigtigt, at du i løsningen af dine arbejdsopgaver har det store overblik. Du formår i situationen at træffe de rigtige beslutninger og at omsætte dem til handling.
Ansvarsbevidst og struktureret.
Du er god til at planlægge og følge op på dine arbejdsopgaver. På den måde når du med præcision og omhyggelighed i mål med opgaverne, der lå foran dig, da du begyndte på din arbejdsdag.
Du har gode samarbejdsevner.
Du evner at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af faggrupper. Du har lyst til en hverdag, der rummer det brede arbejdsmarked, hvor hver kollega har forskellige baggrunde og livserfaringer med i rygsækken.
Derudover forventer vi os, at du:
- er vant til at arbejde med IT-systemer, gerne målrettet FM og bygningsdrift.
- er proaktiv på opgaver og kvalitetssikring.
- taler og skriver dansk, samt behersker engelsk i tale.
Dine arbejdsopgaver
Du skal sikre god kontakt og dialog med brugerne på Campus Næstved. Vi har en bred portefølje af opgaver, og hvis du har de rette kompetencer, vil ansvaret for en opgave helt naturligt blive uddelegeret til dig. En typisk arbejdsuge vil være præget af følgende opgaver:
Kvalitetskontrol er en vigtig del af hverdagen. Der skal være styr på teknikken og vores bygninger. Du skal derfor være med til at udføre kvalitetskontrol og service på IT- og AV-udstyr, samt på vores bygninger og tekniske anlæg. Arbejdet skal du følge op på ved at udarbejde dokumentation og rapporter.
Support når opgaven kræver det. En kollega kan akut få brug for din hjælp til noget teknisk udstyr, der driller midt i en undervisningssituation. Du skal derfor være indstillet på at kunne træde til og prioritere i dine opgaver. Du skal også være indstillet på, at en del af dine opgaver er at klargøre og opstille lokaler, så de står klar til næste dags undervisning.
Projektarbejde på tværs af campus. Vores teams skal tilbyde de bedste muligheder, der er ens for alle i organisationen. Derfor arbejder vi på tværs af alle campus. Det kan være opgaver om logistik og planlægning i forbindelse med studiestart, kurser, konferencer m.m.
Dine kolleger
I serviceteamet og kantineteamet i Næstved er vi 6 medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, og vi går op i, at alle er ansvarsbevidste, servicemindede og engagerede både i forhold til opgaver og i forhold til samarbejdet.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1.marts 2024.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte serviceleder Linda Hyldahl Westen på mail: lhwe@pha.dk eller på tlf.: nr. 7248 1859 mellem kl. 8.00 og 9.00 på hverdage
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/ eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 19. januar 2024.
- Vi forventer at afholde 1. samtale den 23. januar 2024 og 2. samtale den 29. januar i tidsrummet kl. 9.00-15.00.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Næstved, Parkvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964687