BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem leder vi efter:
Du skal være uddannet fysioterapeut og være vældig interesseret i genoptræning, og have flair for at motivere borgerne til at være aktive.
De borgere, der kommer i Genoptræningen på Næstved Sundhedscenter, er alle henvist til genoptræning efter kontakt med sygehuset på en § 140 eller til fysisk træning på en §119, dvs. borgere med kroniske sygdomme.
Vi ønsker to fysioterapeuter, der har interesse for alle områder, men især indenfor hjerteområdet og ort. kir, med fokus på især knæ, ryg og nakke.
Det vil være en fordel, hvis du har GLA:d kursus.
Alle fysioterapeuter i Genoptræningen skal ved behov kunne varetage genoptræningsopgaver indenfor alle områder med få undtagelser.
Det er et krav at du har kørekort B med manuelt gear.
Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde:
Du vil blive en del af vores genoptrænings enhed, som består af 24 fysioterapeuter, 2 koordinatorer, 2 kliniske undervisere, 4 ergoterapeuter, 1 medhjælper og 1 leder.
Derudover er der tæt samarbejde med andre personaler på Næstved Sundhedscenter; vores reception, sundhedskonsulenter, diætist og kost og ernæringsuddannede.
Vi tilbyder
- Mentor ordning de første 3 måneder.
- Grundig oplæring.
- Et godt tværfagligt samarbejde med alle på Næstved Sundhedscenter
- Et læringsmiljø med spændende udfordringer og et højt fagligt niveau.
Vi forventer:
- At du har borgeren i centrum
- At du er kvalitets bevidst
- At du er resultatorienteret og følger stedets serviceniveau.
- At du er reflekterende, nysgerrig og fleksibel
- At du er initiativrig og handlekraftig.
- At du er anerkendende og løsningsorienteret i samarbejdsrelationer.
- At du bidrager til den generelle trivsel i Genoptræningen og Sundhedscentret.
Præsentation af virksomheden:
Genoptræningsenheden er sammen med Enheden for Forebyggelse og Sundhedsfremme placeret på Præstøvej 67, 4700 Næstved, og udgør til sammen Næstved Sundhedscenter.
Genoptræningsenheden varetager al fysisk træning til borgere, der er henvist med enten § 140 eller § 119.
Træningen foregår på Næstved Sundhedscenter. Vi har indendørs faciliteter med flere træningssale og behandlerrum, men vi benytter lige så ofte vores udearealer med træningsbaner og offentlige gå stier på Åsen.
Sundhedscentret udvides i den nærmeste fremtid med pavilloner og istandsættelse af en ældre bygning, hvorfor vi vil få mere plads til genoptræning.
Vi har kontrakt med Absalon og modtager studerende hele året.
De kliniske undervisere har ansvaret for de studerende, men vi forventer, at du byder aktivt ind med at støtte op omkring de fysioterapeutstuderende og andre studerende, som vi modtager.
Vi har i øjeblikket 52 forskellige hold om ugen.
Som fuldtidsansat har du ca 5 forskellige hold og 5 terapeut faglige udredninger om ugen.
Af velfærdsteknologiske metoder benytter vi ICURA, Exor live go og Fysioflow i vores genoptræning
Vi arbejder for gennem genoptræning og forebyggende / sundhedsfremmende indsatser at hjælpe borgerne til at opnå bedst mulige funktionsniveau og fremme borgernes sundhed.
Vi er i Genoptræningsenheden i alt omkring 34 ansatte, hvor engagement og faglig kvalitet præger hverdagen. Der er løbende faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger, og der er i afdelingen plads til at undres og til at komme med nye idéer.
Vi har flere udviklingsprojekter i gang sammen med Absalon og forskningsafdelingen Progrez i Region Sjælland.
Næstved Sundhedscenter har åbnet kl. 7 – kl. 17.00, undtagen fredag hvor vi lukker kl. 15.00.
Du skal være indstillet på at have to dage om ugen, hvor du enten møder kl. 6.45 eller har fri kl. 17.15.
Din mødetider vil i høj grad afhænge af hvilke hold, som du får tildelt.
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som selvtilrettelægger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og danske fysioterapeuter.
Tiltrædelse 1.juni 2024.
Arbejdstid pr. uge Denne ene stilling er på 37 timer, den anden er på 35 timer.
Ansøgningsfrist.31. marts 2024
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder af Genoptræningen Else Hansen på telefon 4057 2039.
I din ansøgning må du gerne skrive, hvilken en af stillingerne, som du søger, og hvornår du har planlagt sommerferie.
Ansættelsessamtaler afholdes 17. april 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes ansøgningen, som skal sendes elektronisk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Præstøvej 67, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008960