Publikum kan se frem til en stemningsfuld og medrivende koncertoplevelse, når trompetist Victor Koch Jensen gæster Kompagnihuset i Næstved fredag den 29. maj kl. 19.00.
Koncerten er en del af Encounters Kammermusikserie og samler nogle af landets førende messingblæsere til en festlig aften med klassisk musik i absolut særklasse.
Victor Koch Jensen hører til blandt landets unge, førende trompetister og har gjort sig bemærket både i Danmark og internationalt, gennem gæstespil med store symfoniorkestre i London og sin medvirken i Den Klassiske Musikquiz på DR1. Til daglig er han ansat som alternerende solotrompetist i Odense Symfoniorkester og til denne koncert har han samlet et hold af musikere fra øverste hylde – solister fra DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Kapel – der tilsammen repræsenterer nogle af de fremmeste klassiske musikere i Danmark.
På scenen står blandt andre solotrompetisterne Jeppe Lindberg og Michael Frank Møller, solohornist Lasse Mauritzen og pianisten Laurits Dragsted. Koncerten finder sted i det historiske Kompagnihus i hjertet af Næstved, nordens ældste gildehus, der daterer helt tilbage i middelalderen og koncertprogrammet byder på både dansk og tysk musik af Gustav Mahler, Hilda Sehested, Thorvald Hansen og Oskar Böhme.
Fire dage med klassisk musik
Bag initiativet står hornisten Julie Norén Solevad, som ønsker at bringe musikken tættere på publikum – også uden for hovedstaden. Selv er hun opvokset i lokalområdet og præsenterede sidste år køgegenserne for seks kammermusikkoncerter rundt i byen, nu udvides Encounters Kammermusikserie til Faxe og Næstved. Her forenes musik og historiske omgivelser i en særlig koncertoplevelse.
Kunstnere og koncerter
Festkoncert: Fredag d. 29.05 Kompagnihuset Næstved 19.00
Victor Koch Jensen (Trompet), Laurits Dragsted (Klaver)
Messingensemble med musikere fra DR Symfoniorkesteret og Det Kongelige Kapel: Jeppe Lindberg (Trompet/Kornet), Lasse Mauritzen (Horn), Michael Frank Møller (Trompet) Kasper Thaarup (Basun) og Lars Holmgaard (Tuba)
Festivalens øvrige koncerter:
Åbningskoncert: Torsdag d. 28. maj kl. 19.30, Vemmetofte Kloster
Medvirkende: Lasse Mauritzen (horn), Johannes Søe Hansen (violin), Christina Bjørkøe (klaver)
Eftermiddagskoncert: Lørdag d. 30.05 Gammelkjøgegaard 15.00
Michala Petri (Blokfløjte) og Lars Hannibal (Guitar)
Drømmekoncert: Søndag d. 31.05 Pakhuset Braunstein Køge 15.00
Kristín Ýr Jónsdóttir (Fløjte) og Monbijou Quartet: Marcus Bäckerud og Alexander Chojecki (Violin) Oscar Edin (Bratsch) og Kristian Chojecki (Cello). Koncerten transmitteres af DR P2 Radio.
Læs mere, find koncertbilletter og se hele programmet på hjemmesiden www.encounterskammer.dk
Billetlink: https://billetto.dk/e/trompetist-victor-koch-jensen-i-kompagnihuset-billetter-1858516